På arkitektskolen i Aarhus forsker de – bare ikke i arkitektur!

På arkitektskolen i Aarhus har de en forskningsafdeling, en skole for ph.d.-studerende. Den forsker bare ikke i arkitektur og design, men i »overordnede humanistiske og videnskabsteoretiske aspekter«, som det hedder fra afdelingen, mens man så har overladt de praksisorienterede studier til andre institutioner — hvad det så end skulle være hvis ikke en arkitekt- og designskole?
Det skal dog være slut nu, for som det hedder fra afdelingen, så har »… flere af vores ph.d.-studerende […] ytret ønske om, at der i højere grad bliver fokuseret på teoridannelser og forskningsmetodikker, som relaterer sig til arkitektur- og designforskning.«

Arkitekturcenter opdeler i 'sendeflader'

I løbet af foråret 2012 vil Dan sk Arkitektur Center (DAC) begynde at bruge sin nye kommunikationsstrategi og nye grafiske identitet. DAC vil operere med tre nye strategiske 'sendeflader', som hver især skal samle og formidle viden til specifikke målgrupper og som  »... rummer aktiviteter, der fokuserer på at tilfredsstille og opfylde netop disse målgruppers interesser og behov. Man kan sammenligne sendefladerne med tv-kanaler som DR1, DR2 og DRK.« Som DAC beskriver det.

De tre 'sendeflader' er:

• DAC& Life til dem der vil opleve arkitekturen gennem udstillinger, guidede ture og andre aktiviteter.
• DAC& Build til dem der søger faglig inspiration og udvikling inden for byggeriet.
• DAC& Cities til dem der søger faglig inspiration og viden inden for byudvikling.

Den nye kommunikationsstrategi og grafiske identitet er lavet i samarbejde med idebureauet 2+1.

1700-tallet med og uden paryk

Kulturmøde, et tema på 1700-tals festival. Foto: Folkeuniversitetet

Århundredets Festival er en ny historisk vidensfestival i Aarhus. Festivalen præsenteres af Folkeuniversitetet i Aarhus i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og en lang række kulturinstitutioner. Og arrangørerne lover, at arrangementer både taler til sanserne og intellektet, når man hvert andet år kan opleve »historien vakt til live på tværs af byens rum og institutioner«.

Festivalen i 2012 (9.-18. marts) hedder 'Opdagelser, pøbel og pudderparykker' og sætter spot på 1700-tallet. Festivalen i 2014 sætter fokus på 1800-tallet og i 2016 på 1900-tallet. »Glæd dig til historiske oplevelser i krydsfeltet mellem viden, kunst og kultur«, som man skriver. Og man lover også, at festivalen »kaster lys over alt dét, der har inspireret, dannet og formet aarhusianerne og danskerne gennem tiden«.

Aarhus vil være europæisk kulturhovedstad i 2017 med temaet 'Rethink', og her mener man i Århundredets Festival, at man vil sørge for, »at byens historiske bevidsthed er skarpsleben til den dag, Aarhus måske står med titlen«. 

Papirbogens nye liv

Mikrobiblioteker i Ghana. Foto: Little Free Libraries

De ligner forvoksede fuglehuse, men de er mikrobiblioteker, og på halvandet år er der opsat mellem 3-400 af dem over hele verden, skriver TV2 Nyhederne. Uden startkapital eller betalt arbejdskraft er foreningen Little Free Libraries vokset ud til 34 amerikanske stater og 17 lande i verden. Blandt andet i Ghana, hvor en kvinde alene har sat 15 mikrobiblioteker op. Der er gennemsnitligt 50 bøger i hvert mikrobibliotek, hvor man er velkommen til både at tage og givealle slags bøger

Design din by for unge

»Design din by handler om at komme med gode, originale og/eller sjove idéer til, hvordan fremtidens byer skal se ud og hvad de skal kunne tilbyde. Forslagene skal tage udgangspunkt i et eller flere af konkurrencens temaer: Byens form, Bæredygtige byer og Bevægelse i byen.«

Sådan skriver Skov & Landskab ved Københavns Universitet om konkurrencen ’Design din by’ i 2012 for unge mellem 15-24 år.

Man kan læse videre på designdinby.dk om temaerne:

• Byens form: Hvad gør et byrum rart, sjovt og udfordrende at være i – og hvordan det kan se ud? Kom med forslag til indretning af byrum, omdannelse af industrikvarterer eller forslag til indretning af en hel bydel.
• Bæredygtige byer: sundt og rent bymiljø kan sikre byboere en bedre livskvalitet, sundhed og velfærd. Men hvordan skabes dette og hvordan sikrer vi at byen kan modstå fremtidens klimaændringer?
• Bevægelse i byen: Hvordan integrerer man sport og aktiviteter i byens rum? Hvordan skaber man liv på gader og stræder – og får nogle sundere byboere?

Sidste frist for at indsende forslag er den 13. april 2012.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx og x

På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har ledelsen besluttet at afskaffe de fleste af de mange x’er, der findes på skolens hjemmeside, visitkort, mailsignaturer og skilte, skriver journalisten.dk. F.eks. har der været mere end 300 x'er på skolens hjemmeside www.dmjx.dk.

Ifølge journalisten.dk blev x'erne indført under store protester fra medarbejderne i 2008. Nu fjernes de fleste, fordi de gør mere skade end gavn, fortæller skolens rektor Jens Otto Kjær Hansen. »Udlændinge kan for eksempel være i tvivl om, hvad bogstaverne betyder, og hvordan de skal forstås,« siger han.

Jens Otto Kjær Hansen fortæller, at x'erne indført for at få opmærksomhed og skabe et samlingspunkt i fusionen af de to uddannelsessteder i Aarhus og København. »Nu hvor vi er tre-fire år inde i fusionen, vil vi gerne lave en forenkling.« 

På spørgsmålet om det var en fejl at indføre x'erne, svarer Jens Otto Kjær Hansen: »Når man laver en grafisk løsning, vil der altid være forskellige meninger. Dengang satte vi et velestimeret bureau til at lave noget, vi skulle bruge her og nu. Det var et velovervejet taktisk træk. Når jeg siger, at x'erne har gjort deres pligt, mener jeg det seriøst. Det var en velovervejet kommunikation, der gav en masse opmærksomhed. Så selv om det var ret dyrt at få lavet, har det været alle pengene værd i opmærksomhed.« Måske på grund af prisen dengang, er det denne gang DMJX' egne designere som skal stå for det nye design næsten uden x'er.

Som et kuriosum fortæller en af underviserne, Jan Dyberg : »Når jeg sendte mails med min autosignatur, skulle jeg ofte bruge tre-fire mails på efterfølgende at forklare, at det var seriøst ment, at der var en masse X'er foran mit navn og telefonnummer. Det blev jeg lidt træt af,« siger Jan Dyberg. Og han forklarer til journalisten.dk, at mange medarbejdere på egen hånd lavede deres egen mailsignatur eller lod være med at bruge deres officielle visitkort, fordi det skabte for meget forvirring.

Arkitektkonkurrencer hæmmer nyudvikling

Konkurrencereglerne i offentligt byggeri hæmmer nyskabelsen. Det hævder arkitekt Flemming Overgaard i sin ph.d.-afhandling 'Paradokser i byggeriets tidlige faser' . For når der bydes ind på en arkitektkonkurrence, er oplægget fra den offentlige bygherre stort set fastlagt fra starten. Der kan ikke efterfølgende ændres væsentligt på programmet, heller ikke selvom bygherren eller brugerne er blevet klogere efter at have set løsningsforslagene. Og det hæmmer både innovativ og nyskabende udvikling, mener Flemming Overgaard, for en  sådan udvikling foregår nemlig kun, når der sker en fortløbende udveksling af viden mellem parterne, mener han

I sin afhandling angiver Flemming Overgaard  desuden en række modeller til nyudvikling i offentligt nybyggeri.

Ph.d.-forsvaret blev afholdt 24.2. 2012.