Tuesday 27 January 2009

Beton efter eget mønster

Hun har altid ment, at beton var grimt, så for to år siden spurgte Line Kramhøft betonfirmaet Spæncom, om de ville være med til at gøre det til en æstetisk nydelse. En række sponsorer støttede projektet, og sammen med firmaet udviklede Line Kramhøjt mønstre efter ønske - uden de store merudgifter.
Prøverne er lavet i 35x50 cm., men nogle af prøverne er efterfølgende valgt ud og støbt i store bygningselementer på fire gange seks meter og holdbarhedstestet på Aalborg Portland.
Line Kramhøft understreger, at mønstrene ikke ligger helt fast, men mere er udtryk for forskellige fremgangsmåder og teknikker og derfor kan varieres alt efter behov og ønsker.
Prøver af de 35 forskellige betonoverflader har været udstillet på Arkitektskolen i Århus, på Utzon Center i Aaborg, og 20. februar-25. marts kan Line Kramhøfts arbejde ses i Øksnehallen i København.

No comments:

Post a Comment