Friday 12 June 2009

Tilbygning der bliver til selvstændig arkitektur

Tilbygningen inden i British Museum. Foto: JG
I Danmark har det engelske arkitektfirma Foster+Partners tegnet det nye elefanthus i København Zoo. 19. juni-30. august sætter Dansk Arkitektur Center (DAC) fokus på arkitektfirmaets arbejde med historiske bygninger, især med brug af gigantiske glasoverdækninger af historiske bygninger, bl.a. Rigsdagsbygningen i Berlin og British Museum i London. Det sker med udstillingen »Foster+Partners – Working with History«.
Som der står i beskrivelsen fra DAC, så er det fælles for af projekterne, at glasoverdækningerne både respekterer de eksisterende bygninger og omgivelser, og tilfører et markant og nyskabende udtryk til arkitekturen.
Det kunne være spændende at se, hvad Foster+Partners kunne få ud af et skrummel som Christiansborg, opført i 1900-tallet som et kongeslot i 1700-tals barokstil blandet med nationalromantik.

No comments:

Post a Comment