Wednesday 11 February 2009

Badekarret til det lille badeværelse

Foto: A Real Cool World

Det begyndte som et irritationsmoment på et lille badeværelse: Hvad gør man med børnebadekarret, når det ikke bruges?
Det blev til ideen om et sammenfoldeligt badekar The Flexi Bath, som har krævet tre års udviklingsarbejde og én mio. dollars i omkostninger. Især har foldningen været problematisk, men det er løst ved at bruge forskelig slags plastic.
I begyndelsen af februar blev børnebadekarret så hædret som vinder af Formland Design Award, og i 2008 blev badekarret nomineret til Teknisk Landsforbunds idépris.
»Vi oplever stor interesse fra Asien, og især i Japan er børnebadekarret meget efterspurgt. Den asiatiske premiere på produktet er i april, siden følger markederne i Norge og Finland, og herefter skal vi i gang med resten af Europa«, fortæller Niels Peter Estrup fra firmaet A Real Cool World som har udviklet og produceret karret.
The Flexi Bath lanceres i syv forskellige farver. Udover at kunne foldes sammen på midten har børnebadekarret også en varmefølsom bundprop, der skifter farve, når vandet bliver over 36 grader. Den vejledende udsalgspris på The Flexi Bath bliver 269 kr. og det forhandles fra begyndelsen af marts af firmaet Play for Life.

No comments:

Post a Comment