Friday 20 March 2009

Muslimsk mode på dansk


Foto fra Liverpool Arabic Arts Festival 2006. (fra Flickr)
»Jeg synes ikke, stilen i Tyrkiet er opdateret, den er mere for ældre damer. De går meget i manto (lang frakke, red) og så blot et tørklæde, som de fæstner under hagen. Jeg kan bedre lide den arabiske stil.« Sådan fortæller Esme, der ekspederer i en butik på Nørrebro. Her sælger hun abaya'er (lange, løse kjoler) og hijab'er (tørklæder) til muslimske kvinder.
Man kan læse om Esme på videnskab.dk, hvor forskeren Connie Carøe Christiansen skriver om muslinske kvinders tøj.
På Nørrebro i København er der butikker, som handler med langt, løst og dækkende tøj, men de fleste butikker er 'hybride' ifølge Connie Carøe Christiansen: De handler også med mainstream-mode, hvor tøjet afslører mere hud og sidder tættere på kroppen.
Esme er selv klædt i en sort abaya, en lyslilla hijab med pailletter, og under hijab'en har hun en sort qamta (kalot), som dermed matcher abaya'en. Så selvom hun er tyrkis, går hun ifølge Connie Carøe Christiansen klædt som arabisk muslim snarere end som tyrkisk.
Om tørklæder skriver Christiansen: »... nu er det for eksempel en trend at binde tørklædet, så det sidder højt oppe på baghovedet ved at lægge et ekstra tørklæde inden under. Tørklædets snipper fæstnes også på hovedet. Alternativt binder nogle det bag nakken, kombineret med en højhalset bluse. Andre vælger at have en kalot (qamta) på under tørklædet. I det hele taget er kreativiteten stor, når tørklædet skal varieres og bindes på en mere klædelig måde.«

No comments:

Post a Comment