Sunday 6 September 2009

»Kvalitet til læserne«

Illustration: Metro International
Et nyt designkoncept skal angiveligt gøre gratisavisen MetroXpress mere dynamisk ifølge en prressemeddelselse fra avisen. Det nye design er skabt for de 20 Metro-aviser på verdensplan, og bag det nye layout står avisdesigneren Al Trivino, der også står bag det oprindelige layout for Metro-aviserne, og som også har designet for Sunday Times, New York Post og den snart lukkede gratisavis The London Paper, står der desuden i pressemeddelelsen. »Dette er meget mere end blot et nyt design. Det er en transformation af hele avisen til at få endnu mere kvalitet til læserne,« siger Per Mikael Jensen, der er øverste chef for koncernen Metro International.
»Al Trivino har ikke lavet Metros oprindelige layout,« korrigerer avisdesigneren Ole Munk på journalisten .dk. »Det blev skabt af avisens medstifter Pelle Anderson tilbage i 1995, da Al stadig rendte rundt i korte bukser nede i Spanien. Per Mikael Jensen ansatte Al som art director i 2004 for at følge op på det redesign, vi (Ribergård & Munk) havde gennemført worldwide samme år.«

No comments:

Post a Comment