Friday 3 September 2010

Sarien kan beskytte mod kolera


Foto: Life
Kvinders sari kan beskytte mod kolera i områder ramt af oversvømmelser, skriver Life, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Sarien, som bliver båret af de fleste landsbykvinder i Asien, kan nemlig filtrere forurenet vand, så det nærmest er fri for kolerabakterier.
Sariens stof skal foldes 4-8 gange og bruges som en finmasket si. »Normalt vil mikroskopiske bakterier let strømme gennem tyndt bomuldsstof, men kolerabakterier lever på bestemte typer af plankton, bl.a blågrønalger, som er større end bakterier og de vil nemt kunne sætte sig fast på sådan noget stof. Derfor kan man fjerne helt op til 99 procent af kolerabakterierne«, siger Anders Dalsgaard, professor ved Life.
Helst skal man dog bruge en forvasket og brugt sari, hvor fibrene er flosset og dermed mere effektivt kan fange mikroorganismer. De ideelle 4-8 foldninger skaber et ultratæt filter med mikroskopiske mellemrum som fanger selv de mindste plankton. Efter en filtrering er der ikke brug for at sprøjte sarien med giftige eller dyre desinfektionsmidler, stoffet skal blot tørres et par timer i solen, så er det bakteriefrit og kan anvendes igen.

No comments:

Post a Comment