Wednesday 17 August 2011

Tegnsprog til computer


Illustration: fnp.dk
Der forskes i gestus til touchskærme, tegneplader og lign. Og ifølge fpn.dk  har forskere tilknyttet Microsoft Research udviklet en række brugbare gestus til layoutbrug:
  • Hvis man holder sin håndkant uden for et billede i et layoutprogram kan man lave en lineal, som andre objekter bliver sat op mod.
  • Hvis man holder sin håndkant inden for billedet, så er det tegn på, at man vil skalere det, men kun på den side som håndkanten markerer.
  • Hvis man banker inde i billedet med en knyttet hånd, er det tegn på at man gerne vil have det skaleret lige meget i begge retninger.
  • Eller man kan kombinere med den anden hånd, så man for eksempel holder sin knyttede hånd på billedet, mens man skalerer med den anden hånds finger.
For ikke at blive træt af at holde sin hånd knyttet, strakt eller bøjet, arbejder forskerne med et system, hvor man kan geme sin gestus på skærmen som en genvej. Hver gang man ønsker at bruge den pågældende gestus, kan man aktivere den ved at sætte en finger på den – og viske den væk ved at gnide den ud med to fingre. På den måde kan man også kombinere  forskellige gestus.
Der vil være masser af forskellige måder man kan bevæge sine hænder på, og det kan ske i flydende bevægelser, skriver fpn.dk, og med tilstrækkelig øvelse vil det føles nærmest som naturlige bevægelser, selvom der er tale om avanceret forskningsudviklet interaktionssprog.
Et andet aspekt er udviklingen mod større sammenhæng mellem den aktiverede handling og den proprioceptive sans (stillings og bevægelsesansen), som informerer hjernen om de enkelte kropsdeles stilling i rummet. Der er kort og godt en sammenhæng mellem bevægelsen og aktionen. (Læs videre på Technology Review).

No comments:

Post a Comment