Wednesday 9 November 2011

Belønninger til avisdesign


Årets Avisside 2011 blev kåret på Mediekonference, der blev afholdt i forbindelse med Danske Dagblades Forenings generalforsamling. 
Dagbladet Information fik guld for en artikel om sorte kvinder der skjuler deres naturlige hår. Artiklen blev ikke illustreret med arkivbilleder, men med "påklædningshoveder", hvor man kunne sætte forskellige frisurer på de forskellige kvinder. Også Politiken modtog guld for en artikel i sektionen PS, der med billeder og grafik fokuserede på de dræbte danske soldater i Afghanistan.


Fyens Stiftstidende og Skive Folkeblad gjorde sig bemærket i sølvkategorien sammen med en avisside fra Ekstra Bladet, der rapporterer fra redningsaktionen for de indespærrede minearbejdere i Chile. Opslaget viser hvor stort det hul er, som minearbejderne skal op ad.

»Denne avis-præsentation er bragende godt tænkt, det er virkningsfuldt, enkelt - igen 'keep it simple'. Og – som en hyldest til papiravisen – siger jeg bare: Forestil dig denne historie på en iPad ...!« Som dommerformanden, Søren Stidsholt Nielsen, sagde ved præmieoverrækkelsen.

I webkategorien var der intet guld. Juryen opfordrede i stedet dagbladene til at sende flere forslag ind næste år. Men der var alligevel sølv til Berlingskes forside, B.dk, »selv om brugerne kan blive kortvarigt ramt af forvirring i forhold til prioritering i forsidens top,« som juryen skriver. Jyllands-Posten fik sølv for sit Faktameter på nettet, og der var også en sølvmedalje til dagbladet Arbejderen for deres side om Folketingsvalget.

No comments:

Post a Comment