Showing posts with label arkitekturhistorie. Show all posts
Showing posts with label arkitekturhistorie. Show all posts

Friday, 15 February 2013

Fra bryggerihus til bladhus

Foto: Ingeniøren

Magasinet Ingeniøren forlader industrihuset i Skelbækgade på Vesterbro og flytter til Trekroner Bryggeri i Trekronergade, Valby, skriver Ingeniøren. Huset her var en et tænkt hvidtølsbryggeri, der blev opført ved forrige århundredeskifte og er tegnet af Caspar Leuning Borch, en arkitekt, der ikke har stået for meget overlevet byggeri, ifølge Ingeniøren, men angiveligt er ophavsmand til det danske ord 'skønvirke' om den stilart, der i udlandet kaldes jugend eller art nouveau.

Wednesday, 7 March 2012

1700-tallet med og uden paryk


Kulturmøde, et tema på 1700-tals festival. Foto: Folkeuniversitetet
Århundredets Festival er en ny historisk vidensfestival i Aarhus. Festivalen præsenteres af Folkeuniversitetet i Aarhus i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og en lang række kulturinstitutioner. Og arrangørerne lover, at arrangementer både taler til sanserne og intellektet, når man hvert andet år kan opleve »historien vakt til live på tværs af byens rum og institutioner«.
Festivalen i 2012 (9.-18. marts) hedder 'Opdagelser, pøbel og pudderparykker' og sætter spot på 1700-tallet. Festivalen i 2014 sætter fokus på 1800-tallet og i 2016 på 1900-tallet. »Glæd dig til historiske oplevelser i krydsfeltet mellem viden, kunst og kultur«, som man skriver. Og man lover også, at festivalen »kaster lys over alt dét, der har inspireret, dannet og formet aarhusianerne og danskerne gennem tiden«.
Aarhus vil være europæisk kulturhovedstad i 2017 med temaet 'Rethink', og her mener man i Århundredets Festival, at man vil sørge for, »at byens historiske bevidsthed er skarpsleben til den dag, Aarhus måske står med titlen«. 

Thursday, 2 February 2012

Skal typehuset på museum?

Perioden fra 1950’rne til 1980’erne var typehusenes storhedstid, og der blev bygget over 500.000 parcelhuse, langt de fleste typehuse, og i dag er mange af dem ændret til ukendelighed: Typehuse bliver  ombygget, udvidet, energirenoveret eller revet ned revet ned for at give plads til nye huse. Bygningskultur Danmark efterlyser derfor originale typehuse for på den måde at vurdere, om nogle af de originale typehuse skal bevares, flyttes til Den Gamle By i Århus eller blot istandsættes med omtanke.
Typehusene kan deles op i en række epoker: Før 1950 ville husejerne have individuelle ’murermesterhuse’ eller bungalower, men efter ville de fleste have et standardhus til fast pris og leveringstid. Typehusene var meget ens i stil og plan, men de udviklede sig fra 1950'ernes små murede ’statslånshuse’ over 1960'ernes lave huse med gule sten, mørkt træværk og store vinduer til 1970'ernes høje rejsninger med altangavl og brune mursten eller hvide kalksandsten. (Læs også Peter Dragsbos gennemgang af typehusenes historie).

Saturday, 16 October 2010

Designskolens sammenlægning med Arkitektskolen tættere på


Foto: DAC
Vandflyverhangaren på Holmen skal huse Danmarks Designskole fra 2011, skriver Berlingske.dk. Hangaren blev bygget  i 1921 af med Christian Olrik som arkitekt. Og her  brugte Søværnets Flyvevæsen den til til bygning og reparation af vandflyvere indtil omkring 1950.  brugte Søværnets skoler hangaren til artilleriskole. Fra 1972 fungerede den som militært værksted indtil 1996, hvor Søværnet rømmede Holmen. I 2001 blev den af Dorte Mandrup Arkitekter ombygget til en moderne kontorbygning, og her holdt Nyhedsavisen til indtil for 2 år siden
Husets enorme tag danner en spændt halvbue over hele bygningens bredde, og det hører til Danmarks tidligste store spændbetonkonstruktioner, skriver Dansk Arkitektur Center (DAC).
Hangaren er lejet for 10 år og flytningen er en del af en stærkt diskuteret sammenlægning med Kunstakademiets Arkitektskole. 



Kritikere mener, at der er så stor forskel på projektering af huse og design af  ting der skal ind i huset er så vidt forskellig, at de to retninger ikke kan få fordel af hi.nanden Som  déhistorikeren Carsten Thau på Kunstakademiets Arkitektskole udtalte til Politiken i april 2010: »Tilsyneladende drejer det sig om at imødekomme embedsmændene i Kulturministeriet, der kun tænker i administrativ stordrift og ikke på de indholdsmæssige konsekvenser af fusionen«. Og han mener, at politikerne »... er med til at ødelægge det miljø, hvor en række af hovedværkerne i dansk arkitektur er kommet fra i løbet af de sidste 250 år«. 

Nu kunne det tænkes, at sammenlægning kunne give fælles glæder. Fx er der designområder på Arkitektskolen som også findes på Designskolen.

Thursday, 14 October 2010

70'er-byggeri indstillet til fredning







Foto: folkebiblioteker.dk
Rødovre Bibliotek er et af Arne Jacobsens sidste byggerier, fuldført i 1970. Det ligger som en lav sort blok uden vinduer, lukket mod omverdenen i stil med andre af Jacobsens byggerier, som fx Nationalbanken. Kulturarvstyrelsen har indstillet bygningen til fredning bl.a. med følgende begrundelse:
"Biblioteksbygningen har med sine fire ensartede facader med mørke natursten uden vinduer en original arkitektonisk karakter. Den lukkede og monumentale strenghed udadtil modvirkes af den lyse og harmoniske sal og de fine gårdhaveanlæg i bygningens indre. Interiørerne er udført med stor omhu for detaljen, en konsekvent materialebehandling og en gennemført farveanvendelse med støvede gulgrønne eller blåturkise farver, der kontrasterer de hvide murstensvægge og svarer til den sene modernismes farveholdning. Især den centrale sal vurderes som et meget helstøbt arkitektonisk rum, og ligeledes er gårdhaverne med beplantning af arkitektonisk værdi for bygningen."
Rødovre Kommune er imod fredningen, fordi man mener det kan besværliggøre en ombygning, og man vil som med Munkegårdsskolen i Gentofte omdanne de indre gårde til lysgårde, så der kan komme dagslys ned i kælderen. Kulturarvstyrelsen fastholder fredningsforslaget og vil tage stilling til ved et konkret projekt.

Tuesday, 12 January 2010

Indstrianlæg kan genbruges



Den tidligere togremise i Brande er omdannet til et moderne kulturcenter. Foto: Realdania/Heine Pedersen
»Genanvendelse af gamle industrianlæg gør det muligt at bevare arkitektur og kulturhistoriske fortællinger om den danske industrialisering,« hedder det fra Realdania om et projekt til registering af der der så smukt hedder 'industriarven' – hvor der trods 'Industrikulturens År' i 2007 stadig mangler et overblik over, »hvor stort potentialet for genanvendt industri egentlig er i Danmark«, som det hedder.
Realdania har derfor givet 2 mio. kr. til et nyt projekt, som skal kortlægge industriens bygningsarv og skabe ny viden om bæredygtig genanvendelse. Projektet gennemføres af Dansk Bygningsarv.

Friday, 12 June 2009

Tilbygning der bliver til selvstændig arkitektur

Tilbygningen inden i British Museum. Foto: JG
I Danmark har det engelske arkitektfirma Foster+Partners tegnet det nye elefanthus i København Zoo. 19. juni-30. august sætter Dansk Arkitektur Center (DAC) fokus på arkitektfirmaets arbejde med historiske bygninger, især med brug af gigantiske glasoverdækninger af historiske bygninger, bl.a. Rigsdagsbygningen i Berlin og British Museum i London. Det sker med udstillingen »Foster+Partners – Working with History«.
Som der står i beskrivelsen fra DAC, så er det fælles for af projekterne, at glasoverdækningerne både respekterer de eksisterende bygninger og omgivelser, og tilfører et markant og nyskabende udtryk til arkitekturen.
Det kunne være spændende at se, hvad Foster+Partners kunne få ud af et skrummel som Christiansborg, opført i 1900-tallet som et kongeslot i 1700-tals barokstil blandet med nationalromantik.

Wednesday, 4 March 2009

Åben forelæsning: Dominioni i 1950'ernes Milano

Illustration: Arkitektskolen
Emnet for den Arkitektskolens første torsdagsforelæsning er arkitekten Luigi Caccia Dominioni og især hans tidligere værker fra 1950’erne.
Skolen skriver, at »... karakteristisk for mange af Dominionis lejlighedsplaner er, at rummene synes at tage form af hinanden - de skubber til hinanden og påvirker hinandens form. Det er sagt at Dominioni arbejder med planen som en ’glidende figur’. Hans rum synes sluttede, formede, lidt huleagtige. Dog ’tillader’ han ikke mellemrummet at være rest, men prioriterer det højt og former det, så rummene ’trykker’ på hinanden. Dominioni arbejder med og dyrker de diagonale relationer og muligheden for at bevæge sig gennem rummene på flere måder. Overgangene mellem rummene opleves på denne måde som særligt flydende trods det at rummene hver for sig manifesterer sig som sluttede enheder.«
Forelæsningen foregår 5. marts kl. 17.00 i Auditorium 2 på Kunstakademiets Arkitektskole, Philip de Langes Allé 10

Monday, 2 March 2009

'Funkis' genoplivet

Funktionalismen eller 'Funkis', som stilretningen populært kom til at hedde, slog for alvor igennem i Danmark fra midten af 1920'erne og var en helt ny og meget moderne måde at skabe arkitektur på, skriver Bolius, som har udgivet en billedreportage på nettet.
»Med funktionalismen gik man fra at tænke på form til først at tænke på funktion og dermed form.«
Funktionalismen har givet en række markante bygningsværker, men har først og fremmest inspireret til bungalowen, der i stort tal blev opført i 1930'erne og 40'erne.
Den har også sat sit præg på nybyggeriet i 1990'erne – og igen i 2000'erne.