Fremtidens byer

Under overskriften ’2025 BYEN - Fællesskabet og det gode liv’ vil Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skabe debat om, hvordan man »bibeholder, udvikler og styrker den danske tradition for fokus på fællesskabet i udviklingen af vores byer«, som det formuleres.

Til det formål har ministeriet oprettes et udvalg (man kalder det en tænketank), som skal afholde en række debatmøder.  Udvalget skal være klar med en rapport i slutningen af 2013, og her skal man beskrive »tendenser og udviklingstrends, ønskelige fremtidsscenarier for BYEN 2025 samt identificere udfordringerne«.

Udvalget består af 18 faste medlemmer, som ministeren for by, bolig og landdistrikter har udpeget, med Claus Bech Danielsen fra Statens Byggeforskningsinstitut som formand.

Prisen på din bolig

»Hvis man vil have høje boligpriser i et byområde, skal man bygge masser af forskellige forretninger, men helst ikke for mange barer og cafeer. Et attraktivt forretningsliv kan øge boligers værdi med op til 30 %. Og hvis man vil gøre boligerne endnu dyrere, planter man bare en lille park tæt på, så stiger priserne yderligere 10 %« 
Nej, det er ikke en anbefaling fra en ejendomsmægler men fra Miljøministeriet, som i januar 2013 præsenterede et forskningsresultat fra en lang række institutioner og instanser, deriblandt Københavns Kommune og Universitet.
Overraskende er det heller ikke, at trafikstøj forringer boligens værdi, mens nærhed til kysten forøger den. Som Miljøministeriet skriver:

• Boligværdien stiger med 15-30 % inden for 300 m fra kysten.
• Boligværdien falder med 1-4 % for hver bar eller cafe indenfor 100 meter.
• Boligværdien stiger med op mod 4-8 % tæt på en station.
• Boligværdien falder med op til 20 % ved niveauer over 75 dB.

Derimod omhandler forskningen ikke kvaliteterne ved selve boligen, f.eks. indretning og arkitektur. Og den tager heller ikke stilling til, hvordan sociale forhold og 'branding' kan influere på boligpriserne. (Bare sig ordet 'ghetto' eller '2700 NV'!)

Byer udfordret. Her er løsninger

Realdania bruger fotoet som illustration. Hvad mon der står?

Realdania By har udgivet et katalog om byudvikling, som bygger på konkurrencer om byudvikling i henholdsvis Køge og Fredericia. Kataloget rummer 29 idéer fra de to konkurrencer. Og Realdania By mener de kan give inspiration til byudviklingsprojekter i andre danske byer.

Katalogets 29 principper er fordelt på ti temaer:

1. Kultur

2. Regionale attraktorer*

3. Byrum, byliv og bebyggelser

4. Miljømæssig bæredygtighed og klima

5. Social og sundhedsmæssig bæredygtighed

6. Økonomisk bæredygtighed

7. Jordforurening

8. Proces, inddragelse og midlertidighed

9. Detailhandel

10. Parkering og infrastruktur

»Mange af principperne svarer på mere end én udfordring,« skriver Realdania By. »Et grønt, rekreativt område med vandopsamling kan for eksempel både være en løsning på en sundhedsmæssig udfordring og en bæredygtigheds- og klimaudfordring.«

* Attraktorer er faktorer, der skaber opmærksomhed. Det er også et etableret matematisk begreb, men har fundet indpas i byplanlæggerkredse, f.eks. på RUC: Attraktorer behøver at have noget med turisme at gøre, men kan  være en stor begivenhed med international opmærksomhed eller et naturfænomen f.eks. en solformørkelse.

*

Byen er selvfølgelig for alle generationer

Udsnit af konkurrenceflyer.

Med titlen ’De mange generationers by’ har Socialstyrelsen samt Social- og Integrationsministeriet udskrivet i en konkurrence for at finde den by, der er mest attraktiv at leve i »... for både ældre borgere og til gavn for alle generationer« (så blev ingen glemt).

2012 er udnævnt til at være Det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne., og derfor skal ældre selvfølgelig betragtes og inddrages som resurse, kan man læse.

En besvarelse skal besvare mange spørgsmål, f.eks.:

• Hvordan indbyder byrummet til at holde sig aktiv også i en høj alder?
• Hvilke initiativer og tiltag inspirerer til at holde sig aktiv hele livet?
• Er det muligt at deltage i aktiviteter, der understøtter aktiv livsstil og generationsmøde?
• Hvad er byens fortolkning af at være aktiv hele livet? 

1. maj 2012 er sidste frist for tilmelding af projekter til konkurrencen.

Waterworld

Illustration: Rotterdam kommune

I Rotterdam har de en plan, en plan at bygge et helt flydende boligområde, der frem til 2035 skal rumme op mod 1.000 boliger på vandet, skriver ingenioren.dk. I århundreder har byen haft de vandudfordringer, der følger med at ligge 5-6 meter under havets niveau. Men de senere års vandmasser har også skabt oversvømmelser i byen. Derfor vil man forsøgsvis etablere flydende byområder. John Jacobs, der er Rotterdam kommunes vandrådgiver, siger til ingenioren.dk:

»Vi har gennemført de første pilotprojekter, bl.a. en flydende pavillon, der fungerer som kongres- og udstillingsbygning. I løbet af i år begynder vi etableringen af 8-12 flydende boligblokke i Nassauhaven, et mindre havneområde«.

Bygningerne opføres ud fra to forskellige grundprincipper

1.) Bygninger skal hvile på et hult betonfundament forankret i havnebunden, og de flyder kun ved højvande. Fundamentet kan bruges som kælder og samtidig rumme elektriske og sanitære installationer.

2.) Bygninger skal konstant flyde konstant på enorme pontoner i beton, hvis kerne består af store mængder skumplast. Her kan husenes så flyttes, ligesom husbåde. 

Nedrevne huse kan øge kvalitet

Nærmest samtidig med at den stadig nye regering har valgt ikke at fortsætte med 'Indsatspuljen' til nedrivning af faldefærdige landejendomme, har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udgivet rapporten ’Genanvendelse af tomme grunde efter nedrivning’, skriver Mulighedernes Land. Rapporten beskriver tre projekter i tre kommuner, der alle har fået økonomisk støtte fra puljen. Og ikke overraskende viser eksemplerne at der kan være fordele ved at nedrive huse ned – altså ud over at forhindre sociale klienter i at flytte ind i husene. F.eks. kan nedrivninger skabe bedre trafiksikkerhed og gode visuelle oplevelser.

Indsatspuljen blev oprettet i 2010 og skulle styrke bosætningen i såkaldte udkantsområder, bl.a. ved at forbedre det fysiske miljø. 

Grønt er godt

Nu er det videnskabeligt bevist, hvad man nok kunne fornemme: Grønne områder skaber sundhed!

Det er i hvert fald konklusionen i  fra rapporten ´SUSY Grøn: Brug af grønneområder og folkesundhed i Danmark´, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Skov og Landskab, KU-LIFE og Statens Institut for Folkesundhed, SDU. En undersøgelse blandt 21.832 voksne danske statsborgere fra 16 år derover, viser at mennesker, dvs. byboere, bliver sundere på en lang række områder, både fysisk og mentalt, jo tættere de bor på naturen.

»Vi fandt ud af, at dem der bor mindre end 300 meter fra grønne områder har et bedre

helbred på en lang række områder sammenlignet med dem, der bor mere end en kilometer

fra et grønt område. En af de ting, som vi synes er ret overbevisende er, at det faktisk

gælder på alle de sundhedsområder, vi målte på,« siger Jasper Schipperijn til videnskab.dk. Han er adjunkt på Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, og har deltaget i udarbejdelse af rapporten.

»Hvis man bor tæt på et grønt område, bruger man det oftere, og når man bruger et grønt

område, så får man mulighed for at bevæge sig og for at komme væk fra byens støj og larm

og det er noget, der påvirker vores mentale tilstand. Man kan restituere og stresse af

populært sagt,« fortæller Jasper Schipperijn. »Den sociale effekt har vi ikke beskæftiget os så meget med, men vi ved fra blandt andet hollandske undersøgelser, at grønne områder, for eksempel en park, er et godt sted at mødes og være sammen med venner og familie. Det kan på en eller anden måde fremme og

lette den sociale kontakt«.
Det sidste udsagn er dobbelt. Selvfølgelig er en park et godt sted at mødes med venner og familie. Se blot Kongens Have og Frederiksberg Have. Men fremmer og letter en park også den sociale kontakt? I disse tider hvor mange finder hinanden gennem sociale medier og netdating. Her er et oplagt forskningsemne.

Danske byer udfordret

Danske byer er udfordret, bl.a. af naturen. Her i symbolsk form på Jagtvej i København. Foto: JG

Under titlen ’Danske byers udfordringer set i lyset af internationale megatrends’ afholder Dansk Byplanlaboratorium et kursus for planlæggere. Kurset sætter fokus på tre store udfordringer:

• Planlægningens stigende kompleksitet og nødvendigheden af innovative løsninger
• Den svækkede sammenhængskraft og social opsplitning i byerne.
• At byerne i dag udspiller deres roller på en global scene.

En anden gang må man tage kursus i en anden stor udfordring: Byen og klimaforandringerne, fx de massive regnmængder og et måske varmere klima, der ligefrem kan være til fordel for de danske byer, energimæssigt og rekreativt.

Almene boliger med nye behov

Boliger i forbindelse med indkøbscenter, her Solrød Center. Foto: JG 

Socialminister Benedikte Kiær (K) har et forslag til regeringens bebudede vækstpakke. Ifølge berlingske.dk overvejer hun at lade to mia. kroner fra Landsbyggefonden gå til renovering af almene boliger. Som hun forklarer til berlingske.dk:

» På den måde øger man ikke det offentlige forbrug, og samtidig tager man fat på projekter, som er grydeklar og nødvendige, fordi boligsektoren har rigtig mange lejligheder af ældre standard – for at sige det pænt – som trænger til modernisering og kloge energirenoveringer. Det er en god måde at få penge ud at arbejde på modsat ekstra offentlige investeringer, som kan tage tid.«

Ved samme lejlighed skulle regeringen måske sætte gang i en grundig analyse af det samlede boligmarked, så moderniseringer af de almene boliger kan tiltrække nye beboergrupper. Der er mange emner at tage op, fx:

• Hvordan undgår man den såkaldte ghettodannelse?
• Hvordan kan de almene boliger integreres i bylivet?
• Hvordan kan de tilgodese ny beboerbehov med mere fleksible fysiske og administrative foranstaltninger?
• Hvordan kan boligerne være energiproducerende?
• Og hvordan kan de indgå i klimaforandringerne?

Højhuse kan måske bevare bykernen som beboelsesområde

Mere end halvdelen af klodens befolkning bor nu i byer. For mange betyder det bedre jobmuligheder, og friere adgang til nye ideer, kultur, iværksætteri og rigdom. For andre betyder det øeget ulighed, slum, kriminalitet og sygdom. Berlingske skriver i sit søndagsmagasin 17. juli 2011 om storbyerne, og henviser bl.a. til Edward Glaeser, som i sin bog Triumph of the City hævder at byerne skal bygge beboelseshøjhuse tæt på centrum for at grundpriserne ikke skal stige eksplosivt - og derved jage beboerne ud af centrum. Det strider mod hidtidige erfaringer: At højere udnyttelse af et areal fører til højere grundpris. Berlingske følger op med serien Global myldretid.

Byens rum i samspil med sociale

'Det performativt æstetiske byrum' er titlen på en ErhvervsPhD-projekt, som cand.mag.Kristine Samson har udarbejdet i samarbejde mellem Juul Frost Arkitekter og Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet.
Kristine Samson siger til dac.dk »Vi kan bruge performativitet til at udvikle byen som et forhold mellem rummet og en social begivenhed. Performativitet giver en forståelse af, hvordan vi gennem iscenesættelsen af rummet kan skabe betydninger, tiltrække brugere og få rummet og stedet til at udvikle sine iboende potentialer og begivenheder. Performative byrum er med andre ord handlingsrum.«
ErhvervsPhD-projektet bygger på Juul og Frost Arkitekters udviklingsarbejde i Varvstaden i Malmø og High Linie i New York, og handler kortest sagt om kortlægninger af hvordan man planlægger i en verden under forandring, og hvordan man foretager en kulturhistorisk udlægning af »den performative æstetik i det 20. århundrede«

Bedre planlægning skal skabe bedre byer

Foto: Dansk Byplanlaboratorium

Ni danske kommuner og kommunesamarbejder har netop iværksat projekt Innovativ plankultur, som skal udvikle en ny planlægningspraksis mod en mere en mere "proaktiv  tværfaglig og samarbejdende plankultur i kommunerne". Og målet skulle gerne skabe "... et bedre samspil mellem de aktører, der er involveret i planlægningen og byggeriet kan optimere ressourceforbruget og udvikle en bedre planlægning, bedre bygninger og bedre byer."
Dansk Byplanlaboratorium er med i projektets initiativgruppe, der også omfatter Bascon A/S, KL, Roskilde Kommune og Skov, Landskab og Planlægning på KU. Projektet støttes af Realdania med 1 mio. kr.

Springvand til leg!

Foto: Nordic Movement Solutions 2010

"Hvordan gør vi det sjovt for børn & unge at bevæge sig? Hvordan kan byrummets statuer og springvand gøres tilgængelige for leg og bevægelse og parker og grønne områder gøres til aktivitetsområder? Hvordan kan legepladser opgraderes, så de imødekommer børns behov for mangfoldig leg og hvordan kan mobiltelefoner, computere og gps’er skabe mere bevægelse?" Det er baggrunden for konferencen 'Nordic Movement Solutions 2010' som foregår 30. november i Malmø. Og rigtigt er det, at når børn ned til 10 år får mobiltelefoner, så har de mere at passe på, og det kan gå ud over den spontane bevægelse - som en ud af mange mulige forklaringer på passive børn.
Konferencen arrangeres af Nordisk Ministerråd, Nordisk InnovationsCenter og Mandag Morgen.

Ved vi ikke nok om byliv?

Hvor stor en værdi har det, at en by får liv og tilfredse indbyggere i kroner og ører? Sådan lyder opgaven for By- og Landskabsstyrelsen i projektet 'Byliv der betaler sig'. Som styrelsen skriver: "Som udgangspunkt er de fleste klar over, at det må have en værdi, når man investerer i attraktive byer, f.eks. med cykelstier, parker, kulturattraktioner osv. Men hvor stor er værdien? Kan den kun måles i glade ansigter? Eller er den så kontant, at man kan gøre investorer interesserede i at skabe mere og bedre byliv, fordi det kan betale sig?
... I By & Havn har man i mange år arbejdet strategisk med at udvikle og støtte byliv i nye byområder, f.eks. i Ørestad - men har brug for mere viden". Har man virkelig det? Der er mindst 30 års forskning i det gode byliv, fx på Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) og hos Jan Gehl. Det projekt er planlagt til at blive færdigt ved udgangen af 2011. Det ledes af kontorchef Holger Bisgaard By- og Landskabsstyrelsen, og han skulle jo om nogen vide noget om byliv - som tidligere planchef i Københavns Kommune. Erfaringer han har skrevet om i bogen 'Københavns genrejsning 1990-2010'.

Skal fremtidens byer være som Køge Bugt-byerne? Nej vel!

Udstillingen "Kunsten at skabe en by - udviklingen af Køge Kyst" i Dansk Arkitektur Center (DAC) er planlagt til at danne platform for debat om fremtidens byudvikling, samt for arrangementet "Byen for livet - om udvikling af en bæredygtig og levende by".
Det finder sted torsdag 2. december kl. 19.00-21.00 i DAC, Strandgade 27B, København K. (dvs. på Christianshavn). Der er gratis adgang og man kan tilmelde sig hos DAC fra 18. november.

Idrætsanlæg skal både være 'bæredygtige' og 'multi'

Et bæredygtigt multi-idræthus. Foto: Arkitektforeningen 

Hvordan gentænker man og ”… transformerer eller erstatter vi eksisterende idrætsanlæg på bæredygtig vis og imødekommer nye behov for bevægelse? Og hvordan planlægger vi byer og åbent land, der giver os lyst til at bevæge os?” (Til fods, på cykel eller hest, må man formode - for et finmasket vejnet indbyder sådan set allerede til bilkørsel).
Det er to meget store områder, som Arkitektforeningen og Lokale- og Anlægsfonden har som program på konferencen ’Bæredygtighed i bevægelse: Nye aktiviteter – nye former – ny energi ’. Konferencen foregår på Arkitektskolen Aarhus 4.-5. november 2010, og i samme aneldning lancerer de to parter den åbne projektkonkurrence ’Fremtidens bæredygtige multihus’, som udskrives i januar 2011.

Klimatilpasning: Tilbage til historiske rødder

Kanalen i Dragør. Foto: Wikimedia Commons 

7. oktober fik Dragør Kommune overrakt Byplanprisen. Det skete på Det Danske Byplanmøde og prisen gives for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber. Der var tre nominerede til årets pris: Vejle kommune for arkitekturpolitik i praksis, København og Frederiksberg kommuner for ”Nørrebroruten” og Dragør kommune for en grøn-blå plan og klimatilpasning i kommuneplanen.
I Dragørs kommuneplan ses oversvømmelser i kystlandskabet som en attraktion og en ressource, og i stedet for at bygge diger overalt, gives der plads til et kystforland med øget biodiversitet, fx vil kommunen kun sørge for en middel beskyttelse, hvor der ofte er oversvømmelser, primært det  havpåvirkede dynamiske kystlandskab. Desuden skal regnvandet ses som en positiv ressource, og der arbejdes med de grøfter som hollænderne anlagde, da de opdyrkede Amager.

Lancering af byplanguide

I august 2010 udgiver Dansk Byplanlaboratorium en guide om dansk byplanlægning siden 1945. Guiden er udviklet i samarbejde med Roskilde Universitetscenter, LIFE ved Københavns Universitet, gymnasielærere i naturgeografi og Dansk Arkitektur Center – og den præsenteres fredag 27. august på Ørestad Gymnasium. (Af hensyn til det praktiske arrangement skal man tilmelde sig senest 23. august).

Ny samfundskritisk planlæggeruddannelse

»Faget Plan, By & Proces er en ny sociologisk, samfundsvidenskabelige og tværfaglig uddannelse med fokus på urbanitet.« Sådan beskriver Roskilde Universitetscenter RUC sit nye fag, der blev udbudt første gang i 2009 på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC). Uddannelsen er knyttet til både områderne SAM.BAS og HUM.TEK, og udbyder i foråret 2010 udbydes både kandidat og bachelormodul.
Begrebet planlægning beskrives således:
»Planlægning forstås bredt som bevidste forsøg på at forme den ufærdige fremtid, som proaktive udviklingsstrategier for lokalsamfund, byer og regioner, der bygger på sociale, økologiske og demokratiske værdier. Fremtidens planlægning byder på store udfordringer, hvor RUC’ernes tværfaglige profil er et stærkt udgangspunkt for at spille en markant rolle i feltet.«
Og den nye type planlægger sådan:
»Der er behov for en ny type planlæggere, der behersker både kritisk analyse af magtrelationer, dominerende diskurser og kreativt design af visioner og planprocesser. Udfordringerne handler om de dramatiske samfundsmæssige og globale udfordringer, som klima- og miljøudfordringen, demokratisk bæredygtighed, social inklusion, kulturel mangfoldighed og de markante ændringer i mobilitets- og bosætningsmønstre etc.«
Det lyder næsten som de samfundskritiske studier i 1970'erne på bl.a. de to arkitektskoler, og ikke overraskende er der link til Supertanker, som blev dannet af studerende fra netop RUC.

Byrum med tendenser

Foto: Lene Sørensen Rose. Illustration HuskMitNavn – fra udstillingen.
De danske byrum udvikler sig som aldrig før og det liv, der udspiller sig i byrummet, er i fokus over alt i landet. Det bruger Dansk Arkitektur Center (DAC) til udstillingen »Rundt om hjørnet – tendenser i danske byrum«, hvor dokumentarfilminstruktører, fotografer, kunstneren HuskMitNavn og hvad centret kalder »en række markante personligheder inden for byrumsforskning« beskriver udvilingen.
Udstillingen viser 25 byrum spredt over hele Danmark, fra København, Frederiksberg og Albertslund til Odense, Ålborg, Vejle, Kolding, Holstebro, Skive og Nørre Lyngby.
Udstillingen er finansieret af Realdania og åbner 1. oktober kl. 18 på Arkitekturens Dag og vises frem til 29. januar 2010.