1700-tallet med og uden paryk

Kulturmøde, et tema på 1700-tals festival. Foto: Folkeuniversitetet

Århundredets Festival er en ny historisk vidensfestival i Aarhus. Festivalen præsenteres af Folkeuniversitetet i Aarhus i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og en lang række kulturinstitutioner. Og arrangørerne lover, at arrangementer både taler til sanserne og intellektet, når man hvert andet år kan opleve »historien vakt til live på tværs af byens rum og institutioner«.

Festivalen i 2012 (9.-18. marts) hedder 'Opdagelser, pøbel og pudderparykker' og sætter spot på 1700-tallet. Festivalen i 2014 sætter fokus på 1800-tallet og i 2016 på 1900-tallet. »Glæd dig til historiske oplevelser i krydsfeltet mellem viden, kunst og kultur«, som man skriver. Og man lover også, at festivalen »kaster lys over alt dét, der har inspireret, dannet og formet aarhusianerne og danskerne gennem tiden«.

Aarhus vil være europæisk kulturhovedstad i 2017 med temaet 'Rethink', og her mener man i Århundredets Festival, at man vil sørge for, »at byens historiske bevidsthed er skarpsleben til den dag, Aarhus måske står med titlen«. 

Da Finn Juhl blev genopdaget

Fra udstillingen. foto: Designmuseum Danmark

Per H. Hansen fortalte 21. februar 2012 på Designmuseum Danmark om Finn Juhl og moderne dansk møbeldesign som opdragelsesprojekt og ’brand’ i både Danmark og USA i 1950’erne og 1960’erne. Og han fortalte, hvordan nedturen for Finn Juhls og andre kendte danske arkitekters møbler blev vendt til en optur, da de genopstod som moderne møbelklassikere og samlerobjekter i løbet af 1990’erne.

Kina gav inspiration til mere end porcelæn

Det kinesisk inspirede musselmalede i stilen Mega. Foto: Bahne

Siden 1500-tallet har Kina givet stor inspiration til europæisk design. Og ud over en omfattende import af kunsthåndværk blev der kopieret meget inden for euopæisk arkitektur og kunsthåndværk. ’Kineserierne’ udgjorde møbler og hele hjem, samt beklædning (kimonoer og  tøj af silke). Den største kopiering var dog porcelænet, både selve materialet og mønstrene, f.eks. de stadig populære muselmalede. Ifølge en ph.d.-afhandling fra december 2011 var Kina desuden til stor inspiration for indretningen af samfundet, skriver videnskab.dk. I fire case-studier dokumenterer Stefan Gaarsmand Jacobsen, hvordan referencer til Kina blev brugt i debatter om forskellige politiske spørgsmål fra slutningen af 1600-tallet til omkring 1770.

Kan møbeldesigners hus blive museum?

Hus til salg. Men ikke et hvilkensomhelst hus. Foto: Nord

Møbeldesigneren Børge Mogensens hus skal sælges. Ihvertfald hvis man så ejendomsmæglerprogrammet på TV 2, Liebhaverne onsdag 30. november. Det er Børge Mogensens to sønner som havde bedt ejendomsmægleren Pernille Sams vurdere huset. På tv ser man et velbevaret hjem fra Børge Mogensens aktive tid som en verdensberømt dansk designer. Godt det samme ikke skete for en anden møbeldesigner hus, nemlig Finn Juhls som takket være en donation kan beses som dengang – og som har besøgende fra hele verden.
8,3 mio. kr. lød Pernille Sams' vurdering. Og hun vurderede også at køberen kunne være en arkitekt eller en fond – som også kunne købe møblerne.

Europæisk mode under kortlægning

Moden i Vesteuropa i perioden 1500-1800 bliver kortlagt i det fælles europæiske projekt »Fashioning the Early Modern« med en række danske forskere som deltagere.
»Moden i perioden 1500 til 1800 skal kortlægges, fordi det er en historisk overgangsperiode mellem middelalder og den tidligere, moderne verden, der er industrialiseret,« fortalte Maj Ringgaard til videnskab.dk i efteråret 2010.
Forskerne ønsker at undersøge både moden selv og dens indflydelse og udvikling.
»Generelt set skal projektet undersøge de veje, som moden spreder sig gennem, tendenserne i tiden og de steder, moden starter og slutter,« fortalte Maj Ringgaard. Bla. ser de på, hvorfor nogle modetendenser spredte sig på tværs af lande, mens andre kun slog igennem bestemte steder.
Maj Ringgaard fortæller, at den danske del af forskningen især vil fokusere på strikning, der var et relativt nyt fænomen i periodens begyndelse. Men undervejs i perioden blev strikkemaskinen opfundet, og forskerne vil blandt andet undersøge, hvordan det påvirkede strikkeindustrien og udbredelsen af strik som modetendens.

Der er masser af matematik i arkitektur – læs bare i denne bog!

»I en tid hvor fremstilling og design bliver mere og mere digital, eksperimenterer arkitekter også med brugen af matematiske begreber til bygningsværker«, skriver bygnet.dk.
»Arkitekturen har altid lænet sig op ad matematikken for at opnå visuel harmoni, strukturel integritet og logisk konstruktion. I nyere tid har de digitale designværktøjer givet arkitekten midlerne til at beskrive og bygge rumlige konstruktioner, der ville have været utænkelige for bare ti år siden.«
Og det kan man så læse om i bogen 'The New Mathematics of Architecture' som dels beskriver 46 internationale projekter ud fra et matematisk aspekt, dels gennemgår matematikken i arkitekturen i historisk perspektiv.
Begge forfattere er uddannede arkitekter. Jane Burry har et forskningsstipendium på Spatial Information Architecture Laboratory (SIAL), og Mark Burry er direktør for Design Research Institute og SIAL på RMIT University i Melbourne. Mark Burry har også været konsulterende arkitekt på Gaudís Sagrada Familia kirken i Barcelona siden 1979. en diskussion om bogen kan læses på denne blog.

3 års udstilling om dansk design

'Denmark by Design' er titlen på Dansk Design Centers udstilling som skal vise dansk designs udvikling fra 1945 til 2010. DDC beskriver udstillingen sådan: »Årti for årti vil man kunne følge designets fokus fra individet og hjemmet til arbejdspladsen og det offentlige rum – og videre til løsninger af samfundsmæssige problemstillinger. Udstillingen ser på, hvilke tendenser der har været igennem tiden, og hvilken indvirkning det har haft på designernes løsninger og formsprog.«
Udstillingen går fra 11. maj 2010 til samme dato i 2013.

Mange mennesker i tæt kontakt skabte kulturen

Det der skal en vis populationstæthed til, for at bibeholde og opbygge viden over tid. Det er konklusionen fra tre engelske forskere ifølge videnskab.dk.
Ifølge teorien har mennesket i ca. 2,5 millioner år benyttet sig af relativt simple stenredskaber, men for mellem 90.000 og 20.000 år siden begyndte vi forskellige steder i verden at udvikle vores teknologiske færdigheder til produktion af finere forarbejdet værktøj og kunst. Det forklares ifølge videnskab.dk med, at så snart vi bor tæt nok på hinanden, begynder vi at kunne ophobe viden. Og så behøver vi ikke at opfinde den dybe tallerken en gang til. Og det forklarer jo også, hvorfor man ser en kulturel revolution på forskellige tidspunkter forskellige steder i verden.

Designklassiker relanceres

Foto: Normann Copenhagen

Det er 50 år siden, at materialeforsker og civilingeniør Herbert Krenchel designede Krenit-skålen. Og til december relancerer firmaet Normann Copenhagen skålen i tre farver indvendigt: hvid, grøn og blå, mens skålen vil være sort udvendig.

Klassisk design på CODE09

Udstillingen Nordic Selected præsenterer nordiske designklassikere, og det sker i forbindelse med CODE09, designmessen som primært handler med møbler, lamper og andet boligdesign i Bella Center 27.-30. august. I forbindelse med udstillingen uddeles prisen Nordic Selected Award fredag 28. august kl. 13.00. Blandt de nominerede er Normann Copenhagen, B&O og Fritz Hansen fra Danmark, Brio og Kosta Boda fra Sverige og Marimekko fra Finland.
CODE09 huser også den internationale designsammenslutning Designboom, som med 35 internationale designerne viser prototyper på »skæve, intelligente og brugbare værker«..
foregår i øvrigt midt i det Copenhagen Designweek.
Med CODE09 vil designbranchen i øvrigt forsøge at genvinde Københavns tabte terræn som centrum for nyt møbeldesign.

Hverdagens design

Bogen 'Når ting fortæller – Hverdagsting og hverdagsliv 1950-1980' handler om, hvordan forbrug, design og formgivning af hverdagens brugsgenstande har afspejlet danskernes opfattelse af hjem, husholdning og dagligliv. Bogen gennemgår de nøjsomme 50’ere, 60’ernes opsving og de kriseramte 70’ere.
'Når ting fortæller' er skrevet af Peter Hørup og udgives af Gasmuseet i Hobro. Den er en del af et initiativ, der skal sætte fokus på forandringerne i danskernes levevilkår gennem de seneste 100 år. Tidigere har Gasmuseet stået bag webstedet De Historiske Boliger (i samarbejde med Elmuseet og Kvindemuseet), samt særudstillingen Da Farmor var Ung, hvor det er muligt at se og gense tidstypiske brugsgenstande fra efterkrigsårtierne.
Bogen fungerer samtidigt som ledsagende materiale til Gasmuseets 'Huskekasser', en mobil museumsudstilling, som kan lånes gratis af undervisningsinstitutioner og private foreninger.

Smykker med minder

Foto: Lisbeth Dauv

Smykkedesigneren Lisbeth Dauv anbefaler sine smykker til konfirmandgaver, fx smykker med indgravering af bogstaver, tal eller symboler i små guldknopper – »... som evt. kan fremstilles af omsmeltet guld fra et arvestykke, så minderne bliver flere,« som hun siger.

Det minder næsten om de 'charms' som var moderne i 1960'erne og 70'erne.

Charms er smykkedele eller vedhæng, som kan være figurer der er vedhæng til smykker, mobiltelefoner og lig. Da mænd gik med lommeur i vestelommen brugte man 'berlokker' i form af små sølvkvaste.

Berlokker har været brugt som vedhæng i halskæder hos rige kvinder i det 1.-2. århundrede e.v.t., skriver Nationalmuseet, som har et eksemplar fra Norge.

»Berlokkerne krævede at guldsmeden brugte nye avancerede teknikker, som først blev kendt i Sydskandinavien i det 1. århundrede e.Kr. Guldsmedene begyndte at dekorere det tynde guldblik med fine guldtråde (filigran) og små bitte guldkugler (granulation).