Det hedder tektonik!

»En bygnings arkitektoniske kvalitet hænger nøje sammen med dens tektoniske opbygning og udtryk.« Det er påstanden, eller tesen som den selv kalder det, fra en forskergruppe fra SBI, Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen i Århus. Tektonik handler om udformning og sammenføjning af bygningselementer til en helhed, og dermed om »... forholdet imellem idé, handling, teknik og konstruktion, eller på et højere plan – om foreningen af metode og mål.«
Baggrunden for forskningsprojektet er, at der i fremtiden bliver stillet drastiske krav til bygningers energiforbrug – med reduktioner på 20 % i 2010 og 25 % i 2015, frem mod det endelige mål i 2020, hvor energiforbruget i nybyggeri skal være reduceret med 75 % i forhold til i dag.
Det vil selvfølgelig få indflydelse på udformningen af fremtidens byggeri. Og kan også få uheldige følger for det arkitektoniske udtryk og de byggetekniske løsninger, mener forskergruppen, og man nævner skræmmeeksemplet fra energikrisen i 1973, som fik alvorlige konsekvenser for kvaliteten af det murede byggeri.
En anden udfordring er den øgede industrialisering. »En forskydning fra håndværksbaserede løsninger mod computerstyrede produktionsprocesser på fabrik, efterlader en ’montagearkitektur’ som kalder på et opdateret teorigrundlag og en ny praksisforståelse ikke kun blandt arkitekter, men blandt byggeriets parter bredt.«
Gruppen vil undersøge følgende to spørgsmål:
A. Kan en tektonisk byggekultur styrkes gennem nye tilblivelsesprocesser, hvor ressourcerne anvendes mere bevidst?
B. Hvilke nye tiltag er nødvendige, hvis vi under hensyn til voksende klima og miljøproblemer skal kunne udvikle en stærk tektonisk byggekultur?

Hvad har montagebyggeriet ikke skabt!?

Bogen Montagebyggeri er en indføring i modul- og montagebyggeriets historie, betydning og brug, skriver bygnet.dk. Forfatteren Henrik Nissen beskriver, hvordan montagebyggeriet kan spores tilbage til Antikkens arkitektur og op gennem tiderne, men at det først fik sit gennembrud, da Europa efter 2. verdenskrig oplevede en massiv boligmangel, som blev løst ved industrialisering af byggeprocessen.
Det mangler dog at blive fortalt, hvordan boligmanglen ellers kunne være blevet afhjulpet. Kunne man have satset på lowcost-byggeri udført af ufaglærte?
Det indre Nørrebro i København blev ryddet for at blive erstattet af montagebyggeri, det vistnok grimmeste i byens historie. Og det skete primært, fordi der var en alliance mellem de dengang DKP-dominerede fagforeninger og de store montagefirmaer (fortsættelse følger ...)