Designtidskriftet Artifact somm Open Access

Designtidskriftet Artifact udgives fra 2012 som Open Access i et samarbejde mellem Center for Designforskning, Indiana University i USA og Swinburne University of Technology i Australien. Indiana University hoster tidsskriftet, og første nummer, Vol 1, No.1 fra 2007 er det første eksemplar online med 13 artikler under temaet 'hvad er et artefakt?' De næste måneder vil nye numre udkomme med omkring otte genudgivelser pr. nummer, indtil alle artiklerne fra de trykte udgaver er genudgivet, skriver netmagasinet Mind Design.

I starten af 2012 bliver der udsendt et call for papers, hvor designforskere over hele verden bliver inviteret til at skrive til den nye onlineversion af Artifact. Den redaktionelle linje i Artifact lægger vægt på, at alle forskningsartikler har praksisrelevans. De skal direkte eller indirekte have relevans for designfaget. 

»Drømmen er desuden, at Center for Designforskning med udgangspunkt i Artifacts temaer kan invitere til seminarer og dermed få designforskningen ud til en endnu bredere målgruppe,« fortæller Ida Engholm, en af de danske redaktører.

Der findes flere slags innovation, også designdreven

Dansk Design Center (DDC) afholder workshop i centrets model for designdreven innovation. Sammen med VIA Design vil DDC dels give deltagerne konkrete redskaber dels svaret på tre overordnede spørgsmål:

• Hvorfor interessere sig for designdreven innovation?
• Hvad er designdreven innovation?
• Hvordan skaber du designdreven innovation?

Workshoppen afholdes i København 6. september 2011 kl. 13:00-17:00 og i Vejle 13. september 2011

Parker med fest og farver men uden basal viden om anlæg

Parker er  blevet fest og farver med lidt træer indimellem. Foto: KBH

»Landskabsarkitekturdisciplinen har gennem de senere år gennemgået en markant udvikling, og der er opstået en fornyet interesse for fagområdet, dets virkemidler, metoder og genstandsfelt. Fagområdets videreudvikling varetages således ikke kun af landskabsarkitekter, men også andre grene af arkitekturdisciplinen og tilgrænsende fagområder bidrager hertil.
Også begrebsmæssigt pågår en række forandringer på forskellige niveauer; nogle taler eksempelvis om byen som landskab og om det urbaniserede landskab, andre argumenterer for, at der er tale om to forskellige kategorier, arbejdsfelter og forståelsesrammer. Uanset dette kan man konstatere, at der i praksis og diskursivt er sket en udveksling på metodisk og forståelsesmæssigt niveau mellem landskabsarkitekturens, byplanlægningens og bygningskunstens discipliner.«
Sådan kan man læse i et stillingsopslag fra Kunstakademiets Arkitektskole, som opslår to ph.d.-stipendier til besættelse 1. januar 2012.
De mange nye parker i fx København viser tydeligt, at basal viden om græs, træer og buske ikke har højeste prioritet. Det har basal viden om brugeradfærd heller ikke. Til gengæld bygges der spektakulære anlæg med fest og farver i parkerne, så Superkilen på Nørrebro i København.

Avislayout er syntese

"40-årige Brian Karmark er udnævnt til visuel redaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten og afløser dermed avisens mangeårige fotochef Jens-Kristian Søgaard. Han får ansvaret for avisens fotojournalistik, nyhedsgrafikker og layout." Sådan skriver Danske Dagblade. Brian Karmark er uddannet pressefotograf og med udnævnelsen indtræder han som fagredaktør i avisens redaktionsledelse.
Layout er på dansk syntesen af tekst, foto, tegninger mm. En fotograf har faglig set forstand på foto, men ikke på layout. Måske er det derfor, Jyllands-Posten hidtil har været så grim en avis!

'Visual sensemaking' skaber overblik og klarhed

»I fremtiden skal designere ikke blot udvikle specifikke produkter for en virksomhed, men sammen med virksomhedens ledelse drøfte de overordnede strategiske spørgsmål i forhold til virksomhedens udvikling. Her har vi som designere nogle værdifulde værktøjer,« siger Jørgen Rasmussen, leder af et såkaldt konsortium for Strategisk Design på Arkitektskolen Aarhus.
Jørgen Rasmussen mener, at strategisk design er at bruge designernes nuværende kompetencer til at skabe forandringsprocesser og innovation i virksomhederne. »Her kan vi som designere sætte ord og billeder på komplekse processer og problemstillinger, såkaldt visual sensemaking, der skaber overblik og klarhed gennem brug af visuelle redskaber.«

Der er masser af matematik i arkitektur – læs bare i denne bog!

»I en tid hvor fremstilling og design bliver mere og mere digital, eksperimenterer arkitekter også med brugen af matematiske begreber til bygningsværker«, skriver bygnet.dk.
»Arkitekturen har altid lænet sig op ad matematikken for at opnå visuel harmoni, strukturel integritet og logisk konstruktion. I nyere tid har de digitale designværktøjer givet arkitekten midlerne til at beskrive og bygge rumlige konstruktioner, der ville have været utænkelige for bare ti år siden.«
Og det kan man så læse om i bogen 'The New Mathematics of Architecture' som dels beskriver 46 internationale projekter ud fra et matematisk aspekt, dels gennemgår matematikken i arkitekturen i historisk perspektiv.
Begge forfattere er uddannede arkitekter. Jane Burry har et forskningsstipendium på Spatial Information Architecture Laboratory (SIAL), og Mark Burry er direktør for Design Research Institute og SIAL på RMIT University i Melbourne. Mark Burry har også været konsulterende arkitekt på Gaudís Sagrada Familia kirken i Barcelona siden 1979. en diskussion om bogen kan læses på denne blog.

Det endnu ikke ekstisterende

»Designere arbejder med det, der endnu ikke eksisterer. Når de skal skabe et nyt produkt, må de allerførst danne sig et billede af, hvordan det skal se ud, og hvordan det skal fungere. Forestillingsevnen spiller derfor en vigtig rolle i designerens værksted, « skriver netmagasinet for designforskning, Mind Design.

Panton-stolen flyttede grænserne for hvad der er muligt i design. Foto: Paustian A/S

Og det er er emnet for designforsker Mads Nygaard Folkmann, som vil forsøge at definere forestillingsevnen eller imaginationen som begreb. I sit forskningsprojekt 'Design og imagination - designs usynlige mulighedsrum' undersøger han samtidig forståelsen af det mulige i design.
Som eksempel på, hvad en designidé kan føre til, nævner han Panton-stolen: »Verner Panton fik i 1960’erne den idé, at han ville skabe en stol, der var støbt i ét stykke plast. Men for at formen kunne realiseres, måtte man opfinde en ny teknologi, og udviklingsprocessen kom derfor til at tage 10 år. Men da Panton-stolen var en realitet, gav den os et helt nyt billede af, hvad design er, og hvordan eksperimenterende design kan gribe ind i den moderne verden og flytte vores forestillinger om, hvad der overhovedet er muligt,« siger Mads Nygaard Folkmann til Mind Design

Design defineret

»Designeren er et menneske, som ved at trække på en bank af reflektiv erfaring parret med indgående viden om fremstillingsprocesser og en dyb formforståelse, skaber tilstande, processer eller artefakter, som løser et problem og har en fremtoning præget af skønhed.« Sådan definerer bloggeren Hans Christian Asmussen designtænkning. Og så henviser han til en række andre definitioner, bl.a. Tim Browns begreb 'designthinking'

Skrift er også et koncept

Skrifttyper kan skabe associationer. Illustration: Mind Design

"En skrifttype bærer i sig et koncept eller et sæt af værdier. Men diskussionen om forholdet mellem skrifter og ideerne bag dem trænger til revitalisering." Det mener forskere ved Center for Designforskning, der 19. november 2010 afholdt konferencen 'Conceptual Type – Type Led by Ideas'.
Nettidsskriftet Mind Design beskriver bl.a. hvad den britiske forfatter og kurator Rick Poynor talte om.
Rick Poynor gav tilhørerne et historisk blik på den konceptuelle tilgang til skriftformgivning, og han mener at netop denne tilgang gør det muligt at reflektere over vores designede verden. ”I konceptuelle skrifttyper er den underliggende ide den vigtigste faktor, også selv om det sker på bekostning af læseligheden,” sagde han bl.a.
Kunstakademiets Arkitektskole og Center for Designforskning vil i 2011 udgive en bog om konceptuelle skrifttyper - i forlængelse af konferencen.

Forskning fra web til livsstil

Danmarks Designskole indkalder ansøgninger til ph.d.-stipendier inden for en række områder – bredt beskrevet kan man sige – og det følgende er direkte citat:

Projektet kan indeholde teoretiske, metodiske, analytiske og empiriske studier, der kan inddrage et eller flere af de efterfølgende centrale fokuspunkter:

• Visuel kommunikationsdesign: Branding, place-brand, narrativitet og storytelling, national identitet, oplevelsesøkonomi, servicedesign, kulturel diversitet, digital interaktion/web-design og æstetik, virale-sociale netværker og/eller brugerinddragelse.
• Industriel design: CSR (corporate social responsibility), design & ansvar, strategiske værktøjer og branding, interaktion & innovation, designproces, scenarier & prototyping og/eller ’all inclusive design’.
• Bæredygtighed: Design som politisk agenda, ’cradle to cradle’, materiale innovation, ’kritisk design’, naturopfattelse, design & værdier, lokale & globale fællesskaber, sociale forandringer, outsourcing og/eller globalisering.
• Bolig og livsstil: Professionel indretning, formidling af den gode smag, indretning og identitet, ideologi.

Grafisk design foran et skift

Finanskrise og et 'ben i hver lejr' er årsag til, at vi står foran et skifte i den grafiske trend. Det mener Julie Andersen, lektor i Grafisk Design på Mediehøjskolen, og man kan læse hendes mening på mediehøjskolens hjemmeside.
»Trends kører i en cyklus på cirka syv år. Så vi vil opleve at se samme trends igen og igen, blot en anelse modificerede. Hvis man kender sin historie og ved, hvad der har været af tidligere trends, så vil man også kunne aflæse den nuværende og blive såkaldt 'First mover' på kommende trends,« siger Julie Andersen.
Lige nu står de grafiske trends med et ben i hver lejr – i den ene lejr er det helt minimalistiske inspireret fra tidligere schweisiske designs. I den anden lejr er det maksimalisme med masser af ornamentik og mange detaljer.
Ifølge Julie Katrine Andersen har der i en lang periode været maksimalisme i forskellige afskygninger – både den med detaljeret ornamentik og den hvor der er skruet helt op for blusset når det kommer til farver og former. Sidstnævnte er en stil som for eksempel Hvass&Hannibal har været frontløbere med og som mange siden har lukreret på.
»Mit bud er, at den glade sorgløse stil vil få en endnu kraftigere pendant med en minimalistisk og funktionalistisk stil. Vi vil i stigende grad se et mere enkelt udtryk som modpol, og vi vil i mange former for visuel kommunikation se et mere enkelt udtryk,« siger Julie Andersen.
»Finanskrisen spiller ind her. Og brugerne har en opfattelse af, at de betaler for det de ser, og her ønsker vi at skære ind til benet. Dermed bliver det enkle, det rene, det vi vil gå efter, men der vil stadig være den maksimalistiske modpol.«

Hvad er pursuasive design?

Måske ved 70 biblioteksfolk nu hvad pursuasive design er, for de deltog i et temamøde om emnet hos Styrelsen for Bibliotek og Medier tirsdag 3. marts.
Temamødet indgik i en samarbejdsaftale mellem Styrelsen og Danmarks Biblioteksskole, og var en introduktion til grundbegreberne i bl.a. »... pursuasive design, forskningsfeltets udvikling, metoder og udfordringer og retoriske perspektiv,« som Per Hasle, rektor og professor ved Danmarks Biblioteksskole, fortalte om.
Forskningsleder og ph.d. Jette Hyldgård, Danmarks Biblioteksskole, gav sit bud på persuasive design og informationsinteraktion, bl.a. hvordan persuasive design kan udnyttes til at »... understøtte og fremme personlig informationsformidling, informationskompetence og samspillet mellem digital og fysisk adfærd«.
Der er pdf'er om emnet på Styrelsens hjemmeside.

Få de nye designbegreber forklaret

Hvis man vil have var på hvad strategisk design, multidisciplinær, innovation og design management står for – så har man chancen frem til 31. januar, hvor designfirmaet Goodmorning Technology står for en en interaktiv udstilling i Dansk Design Center. Goodmorning Technology er en strategisk designvirksomhed etableret i 2003, som har specialiseret sig i servicedesign, grafiske identiteter, produktdesign og digital interaktion.