Arkitektkonkurrencer hæmmer nyudvikling

Konkurrencereglerne i offentligt byggeri hæmmer nyskabelsen. Det hævder arkitekt Flemming Overgaard i sin ph.d.-afhandling 'Paradokser i byggeriets tidlige faser' . For når der bydes ind på en arkitektkonkurrence, er oplægget fra den offentlige bygherre stort set fastlagt fra starten. Der kan ikke efterfølgende ændres væsentligt på programmet, heller ikke selvom bygherren eller brugerne er blevet klogere efter at have set løsningsforslagene. Og det hæmmer både innovativ og nyskabende udvikling, mener Flemming Overgaard, for en  sådan udvikling foregår nemlig kun, når der sker en fortløbende udveksling af viden mellem parterne, mener han

I sin afhandling angiver Flemming Overgaard  desuden en række modeller til nyudvikling i offentligt nybyggeri.

Ph.d.-forsvaret blev afholdt 24.2. 2012.

Rul mobilen sammen

Sådan ser en strækbar diode ud før og efter. Foto: UCLA

Forskere ved University of California (UCLA) har udviklet en fuldt strækbar diode (organic light-emitting diode, OLED). Hidtil har man kun kunnet skabe enheder der er bøjelige men altså ikke strækbare.

Strækbar elektronik kan være basis for flere slags elektronik som giver uanede designmuligheder:

• Videoskærme der kan rulles sammen og stoppes i en lomme
• Mobiltelefoner som kan vokse eller skrumpe.
• Elektronisk stof der kan bruges til ’robothud’ eller til medicinsk udstyr i eller på kroppen.

Mange mennesker i tæt kontakt skabte kulturen

Det der skal en vis populationstæthed til, for at bibeholde og opbygge viden over tid. Det er konklusionen fra tre engelske forskere ifølge videnskab.dk.
Ifølge teorien har mennesket i ca. 2,5 millioner år benyttet sig af relativt simple stenredskaber, men for mellem 90.000 og 20.000 år siden begyndte vi forskellige steder i verden at udvikle vores teknologiske færdigheder til produktion af finere forarbejdet værktøj og kunst. Det forklares ifølge videnskab.dk med, at så snart vi bor tæt nok på hinanden, begynder vi at kunne ophobe viden. Og så behøver vi ikke at opfinde den dybe tallerken en gang til. Og det forklarer jo også, hvorfor man ser en kulturel revolution på forskellige tidspunkter forskellige steder i verden.

Kan man give liv til Greve Midtby?

Greve Kommune og Realdania igangsat et projekt, som skal vise, hvordan stationscentrene i forstæderne kan få et bedre byliv.
Projektet gik igang i januar med en arkitektkonkurrence, som i alt 33 teams ansøgte om at deltage i. Otte teams gik videre til en interviewrunde, hvoraf følgende tre teams nu skal komme med bud på, hvordan Greve Midtby kan udvikles til fremtidens forstadscenter:

• Vandkunsten, Metopos by- og landskabsdesign, Moe & Brødsgaard, Edouard Francois, Seniorforsker Claus Bech-Danielsen (Statens Byggeforskningsinstitut) & ICP.
• COBE, POLYFORM, Rambøll Danmark & Rambøll Management.
• SLA, Grontmij - Carl Bro & Dansk Bygningsarv.

Læs mere på www.greve.dk/grevemidtby.

Badekarret til det lille badeværelse

Foto: A Real Cool World

Det begyndte som et irritationsmoment på et lille badeværelse: Hvad gør man med børnebadekarret, når det ikke bruges?

Det blev til ideen om et sammenfoldeligt badekar The Flexi Bath, som har krævet tre års udviklingsarbejde og én mio. dollars i omkostninger. Især har foldningen været problematisk, men det er løst ved at bruge forskelig slags plastic.

I begyndelsen af februar blev børnebadekarret så hædret som vinder af Formland Design Award, og i 2008 blev badekarret nomineret til Teknisk Landsforbunds idépris.

»Vi oplever stor interesse fra Asien, og især i Japan er børnebadekarret meget efterspurgt. Den asiatiske premiere på produktet er i april, siden følger markederne i Norge og Finland, og herefter skal vi i gang med resten af Europa«, fortæller Niels Peter Estrup fra firmaet A Real Cool World som har udviklet og produceret karret.

The Flexi Bath lanceres i syv forskellige farver. Udover at kunne foldes sammen på midten har børnebadekarret også en varmefølsom bundprop, der skifter farve, når vandet bliver over 36 grader. Den vejledende udsalgspris på The Flexi Bath bliver 269 kr. og det forhandles fra begyndelsen af marts af firmaet Play for Life.

Intregreret designforsøg på tværs af læreanstalter

Integreret design kom på dagsordenen i nyt samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Copenhagen Business School (CBS) og Danmarks Designskole, skriver Danmarks Designskole.
Studerende fra de tre læreanstalter begyndte i februar et tværfagligt forløb, der skal fremme tværfaglig viden om forretning, teknologi og design.
Forløbet er bygget op om en række workshops, der skal »... stimulere samarbejdet og mixe de tre skolers tilgange til forretning, teknologi og design.«
Undervejs inviteres en række virksomheder indenfor for at præsentere relevante problemstillinger, som de studerende skal udfordre med nye løsninger, kreative ideer og innovative »krydsninger«.
I teams skal deltagerne udvikle nye produkter og løsninger, hvor brugervenligt design kombineres med høj kvalitet, funktionalitet og forretningsforståelse.

Hvordan opstår en god designidé?

Det har et hold på 12 studerende fra Danmarks Designskole blevet sat til at finde ud af. Sammen med Designfirmaet Norman Copenhagen, 'prototype' firmaet Damvig Develop og MCH Messecenter Herning har de i 10 uger eksperimenteret med både ny og gammel inspirationsteknik, og resultaterne er blevet både kommercielle og mere konceptuelle produkter.
Maria Sparre-Petersen, der underviser på Designskolen, forklarer det således:
»De studerende er blevet udsat for grov indoktrinering af både CEO's og kommunikationsmedarbejdere fra de to firmaer. De er blevet kastet ud på dybt vand i afprøvningen af den nyeste teknologi inden for prototyping hos Damvig Develop, og deres idéer er blevet sat under lup hos Norman Copenhagen. De gode idéer er således opstået i krydsfeltet mellem eksperimentet og samarbejdet, tilsat lidt held og ekspertise.«
Alle projekter kan ses hos Normann, Østerbrogade 70 i perioden 19.-28. februar.