Bogstavkort

Plakatserien ‘De Indre Broer’ består af skrevne kort, dvs. gaderne er kun markeret typografisk med deres navne, og de er lavet af Nis Klamer, grafisk designer og ejer af plakatmageriet Klam.
»Københavnere er meget bevidste om, hvor de bor henne, og der er et meget stærkt sammenhold på de indre broer,« sagde Nis Klamer Magasinet KBH i november 2012. Plakaterne har farvenuancer alt efter, hvad Nis Klamer forestillede sig ville falde i smag i de forskellige brokvarterer, bl.a.‘reddish’ på Indre Nørrebro og ‘easy green’ på Indre Vesterbro.
»Vi har ikke tænkt sådan helt kategorisk, at ‘der bor de konservative, der bor hipsterne og der bor punkerne’, men der er jo forskel på dem, der bor på de forskellige broer,« sagde Nis Klamer dengang.

Prisen på din bolig

»Hvis man vil have høje boligpriser i et byområde, skal man bygge masser af forskellige forretninger, men helst ikke for mange barer og cafeer. Et attraktivt forretningsliv kan øge boligers værdi med op til 30 %. Og hvis man vil gøre boligerne endnu dyrere, planter man bare en lille park tæt på, så stiger priserne yderligere 10 %« 
Nej, det er ikke en anbefaling fra en ejendomsmægler men fra Miljøministeriet, som i januar 2013 præsenterede et forskningsresultat fra en lang række institutioner og instanser, deriblandt Københavns Kommune og Universitet.
Overraskende er det heller ikke, at trafikstøj forringer boligens værdi, mens nærhed til kysten forøger den. Som Miljøministeriet skriver:

• Boligværdien stiger med 15-30 % inden for 300 m fra kysten.
• Boligværdien falder med 1-4 % for hver bar eller cafe indenfor 100 meter.
• Boligværdien stiger med op mod 4-8 % tæt på en station.
• Boligværdien falder med op til 20 % ved niveauer over 75 dB.

Derimod omhandler forskningen ikke kvaliteterne ved selve boligen, f.eks. indretning og arkitektur. Og den tager heller ikke stilling til, hvordan sociale forhold og 'branding' kan influere på boligpriserne. (Bare sig ordet 'ghetto' eller '2700 NV'!)

Byen er selvfølgelig for alle generationer

Udsnit af konkurrenceflyer.

Med titlen ’De mange generationers by’ har Socialstyrelsen samt Social- og Integrationsministeriet udskrivet i en konkurrence for at finde den by, der er mest attraktiv at leve i »... for både ældre borgere og til gavn for alle generationer« (så blev ingen glemt).

2012 er udnævnt til at være Det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne., og derfor skal ældre selvfølgelig betragtes og inddrages som resurse, kan man læse.

En besvarelse skal besvare mange spørgsmål, f.eks.:

• Hvordan indbyder byrummet til at holde sig aktiv også i en høj alder?
• Hvilke initiativer og tiltag inspirerer til at holde sig aktiv hele livet?
• Er det muligt at deltage i aktiviteter, der understøtter aktiv livsstil og generationsmøde?
• Hvad er byens fortolkning af at være aktiv hele livet? 

1. maj 2012 er sidste frist for tilmelding af projekter til konkurrencen.

Da Danmark blev støbt i beton

»Der var tale om en kamp mellem, hvad man kunne kalde ’modernister’ – altså folk, der tror på fremskridtet. Og ’modernisme-kritikere’ – altså folk, der vil bevare traditionen,« fortæller Kristian Buhl Thomsen om sit forskningsprojekt om dansk sanerings- og byfornyelsespolitik. Kristian Buhl Thomsen er ph.d.-studerende ved Dansk Center for Byhistorie og Historisk Afdeling, Aarhus Universitet, hans projekt hedder »Strategier og ideologier i den danske sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1990«, og det er planlagt til færdiggørelse i januar 2014. Projektet er også beskrevet på videnskab.dk 

Det er Kristian Buhl Thomsens påstand, at der var to overordnede grupperinger, som prægede udviklingen: ’Modernisterne’ med fokus på økonomiske og funktionelle overvejelser og ’romantikerne’ med fokus på byområdernes arkitektoniske og æstetiske potentialer.

’Modernisterne’ var fortalere for totalsaneringer af hele kvarterer for at afhjælpe sociale og boligmæssige problemer, mens ’romantikerne’ var fortalere for bevaring og forbedring af den eksisterende boligmasse. De førstnævnte satte deres præg på de meget voldsomme saneringer, der lagde byområder øde overalt i Danmark. De sidstnævnte fik reddet det der var tilbage.

Gartneri i vinduskarmen

Britta Riley i sin  vinduskarm. Foto: windowfarm.org

Kunstneren Britta Riley boede i en etværelses lejlighed i Brooklyn, New York City og savnede naturen efter fire år i storbyen, skriver ingenioren.dk. I et forsøg på at dyrke flest muligt planter i vindueskarmen brugte hun princippet om hydrokultur (på engelsk: ’hydroponics’), hvor planterne står i sodavandsflasker og konstant får næring og vand gennem en pumpe. Britta Riley udviklede samen med en partner sin første ’Windowfarm’ i 2009 og sendte en manual ud på sin nye hjemmeside windowfarm.org sammen med en invitation om at videreudvikle designet gennem en proces, som blev kaldt R&D-I-Y (å dansk: 'Forsk&Udvikl-Det-Selv), så det er blevet en slags ’open source’ i vindusgartneri.

Selve princippet er gennemprøvet i kommercielle gartnerier som  og blev udviklet i midten af 1800-tallet. Og senest er udviklet af det amerikanske NASA til rumformål.

På ingenioren.dk kan man læse en livlig debat om emnet.

Ved vi ikke nok om byliv?

Hvor stor en værdi har det, at en by får liv og tilfredse indbyggere i kroner og ører? Sådan lyder opgaven for By- og Landskabsstyrelsen i projektet 'Byliv der betaler sig'. Som styrelsen skriver: "Som udgangspunkt er de fleste klar over, at det må have en værdi, når man investerer i attraktive byer, f.eks. med cykelstier, parker, kulturattraktioner osv. Men hvor stor er værdien? Kan den kun måles i glade ansigter? Eller er den så kontant, at man kan gøre investorer interesserede i at skabe mere og bedre byliv, fordi det kan betale sig?
... I By & Havn har man i mange år arbejdet strategisk med at udvikle og støtte byliv i nye byområder, f.eks. i Ørestad - men har brug for mere viden". Har man virkelig det? Der er mindst 30 års forskning i det gode byliv, fx på Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) og hos Jan Gehl. Det projekt er planlagt til at blive færdigt ved udgangen af 2011. Det ledes af kontorchef Holger Bisgaard By- og Landskabsstyrelsen, og han skulle jo om nogen vide noget om byliv - som tidligere planchef i Københavns Kommune. Erfaringer han har skrevet om i bogen 'Københavns genrejsning 1990-2010'.

Mange mennesker i tæt kontakt skabte kulturen

Det der skal en vis populationstæthed til, for at bibeholde og opbygge viden over tid. Det er konklusionen fra tre engelske forskere ifølge videnskab.dk.
Ifølge teorien har mennesket i ca. 2,5 millioner år benyttet sig af relativt simple stenredskaber, men for mellem 90.000 og 20.000 år siden begyndte vi forskellige steder i verden at udvikle vores teknologiske færdigheder til produktion af finere forarbejdet værktøj og kunst. Det forklares ifølge videnskab.dk med, at så snart vi bor tæt nok på hinanden, begynder vi at kunne ophobe viden. Og så behøver vi ikke at opfinde den dybe tallerken en gang til. Og det forklarer jo også, hvorfor man ser en kulturel revolution på forskellige tidspunkter forskellige steder i verden.

Byområder skifter status – og hvordan sker det bedst?

Dansk Byplanlaboratorium vil belyse byplanudviklingen og det sker på Byplanhistorisk seminar 2009, arrangeret i samarbejde med Byplanhistorisk Udvalg og Dansk Center for Byhistorie (godt sted for den byhistorisk interesserede).
»Seminaret stiller spørgsmål til, hvorvidt og hvordan fremtidens byplanlægning kan bidrage til begrebet bæredygtighed gennem genanvendelse af fysiske strukturer, der mister deres funktionelle betydning,« som det hedder i programmet.
Seminaret finder sted fredag 6. november på Kunstakademiets Arkitektskole i København.

Byrum med tendenser

Foto: Lene Sørensen Rose. Illustration HuskMitNavn – fra udstillingen.
De danske byrum udvikler sig som aldrig før og det liv, der udspiller sig i byrummet, er i fokus over alt i landet. Det bruger Dansk Arkitektur Center (DAC) til udstillingen »Rundt om hjørnet – tendenser i danske byrum«, hvor dokumentarfilminstruktører, fotografer, kunstneren HuskMitNavn og hvad centret kalder »en række markante personligheder inden for byrumsforskning« beskriver udvilingen.
Udstillingen viser 25 byrum spredt over hele Danmark, fra København, Frederiksberg og Albertslund til Odense, Ålborg, Vejle, Kolding, Holstebro, Skive og Nørre Lyngby.
Udstillingen er finansieret af Realdania og åbner 1. oktober kl. 18 på Arkitekturens Dag og vises frem til 29. januar 2010.

Folk skal bevæge sig – i byen

Karneval i København har haft 'by i bevægelse' på programmet i omkring 30 år. Foto: JG

Det seneste nummer af Byplan Nyt sætter sætter fokus på sundhed og begrebet 'byer i bevægelse' – et emne som også er teamet for årets byplanmøde 1.-2. oktober.
I lederen skriver Maj Green, der er bestyrelsesformand for Dansk Byplanlaboratorium, at det umiddelbart er et tema, »der stiller planlæggere og politikere en håndgribelig opgave: Byerne skal indrettes, så borgerne får lyst til at røresig og bruge de nære omgivelser rekreativt. Både forskningen og de mange erfaringer byder på godinspiration til, hvordan man kan indrette byen med grønneåndehuller og faciliteter, der motiverer til bevægelse. Nye aktivitetsformer og trafikløsninger, der tilgodeser både sundhedog miljø, leverer vigtige input til den mangfoldige by.«
»I Byplanlaboratoriet deler vi miljøministerens opfattelse af,at kommunerne skal varetage den sammenhængende planlægning.Men vi savner en landsplanredegørelse, der er lidt mere farlig. For vi har brug for inspiration og debat på et fagligt grundlag. Hvad er det for en fremtid, vi skal planlægge for – og hvordan spiller de ufatteligt mange oplæg sammen, som regeringen annoncerer – og måske især repeterer – i landsplanredegørelsen?«

Cykelkurv til newyorkerne

Det danske designfirma Goodmorning Technology har udarbejdet et konceptoplæg om bycykler i New York. Oplægget er til New York City Department of Park & Recreation, og i den forbindelse designede firmaet 'bike porters', styr og cykelkurv i et, sådan at man angiveligt ikke kan få stjålet din kurv – skriver Dansk Dynamit. Ups! i stedet får man måske sjålet både styr og cykelkurv. Men praktisk ser det ud.