Showing posts with label katastrofearkitektur. Show all posts
Showing posts with label katastrofearkitektur. Show all posts

Tuesday, 19 January 2010

Byggeri i katastrofens tegn


Foto: Kunstakademiets Arkitektskole
Den Inter-Amerikanske Udviklingsbank vil sammen med International Organization for Migration og Haitis regering bygge nye boliger til 100.000 hjemløse efter jordskælvet, skriver ingenioren.dk. Og det skal gå stærkt, for regntiden begynder allerede i april, og allerede i juni begynder orkanerne at trække ind over Haiti, der tidligere er blevet hårdt ramt af oversvømmelser og mudderskred. På Kunstakademiets Arkitektskole afholdt 20.1. et seminar om netop arkitektur i katastrofens tegn, i dette tilfælde ved cykloner og oversvømmelser bl.a. i Mozambique – hvorfra fotoet stammer.

Tuesday, 24 February 2009

Nyt inititiativ: Arkitekter uden grænser

En række danske arkitekter har stiftet Arkitekter uden Grænser. Målet er at hjælpe ulande med byggerådgivning og genopbygning efter katastrofer.
Arkitekterne i Arkitekter uden Grænser kan bidrage med hjælp og rådgivning i nødstedete lande:
»En række lande har brug for hjælp. Blandt andet er der steder, hvor der for alvor er brug for assistance til genopbygning efter naturkatastrofer eller andre problemer, og der kan vi bidrage med ekspertise og assistance, siger den formanden for den nye forening Sofie Wäborg til fagbladet Licitationen.
Hun arbejder som arkitekt i firmaet Jes Vagnby Arkitektur & Identitet, som bl.a. arbejder »... med midlertidig arkitektur, involverende processer der fordrer mødet mellem mennesker og med social- økonomisk og miljømæssig bæredygtighed«, som tegnestuen beskriver det.