Showing posts with label materiale. Show all posts
Showing posts with label materiale. Show all posts

Monday, 6 February 2012

Nyt murstenskoncept

Eksempel på hus bygget med Cleantechblock. Sluseholmen i det københavnske Sydhavnen. Foto: bygnet.dk
Muret byggeri står over for en revolution på grund af en energibesparende, multifunktionel mursten, mener man på Teknologisk Institut. Murstenen CleantechBlock kan nemlig gøre det muligt at opfylde de nye energikrav uden at tage plads op for boligarealet.
CleantechBlock består af en kerne af isolerende glasskum og teglstensskaller på begge sider. Den vil angiveligt have de kendte egenskaber fra murværk, men mindske energien og CO2-belastningen ved produktion med 50 %. Samtidig forventer partnerne bag CleantechBlock, at produktiviteten i byggeriet kan øges, fordi klimaskærm, isolering og indervæg findes i samme byggekomponent.
Det er Gråsten Teglværk og Egernsund Tegl, som i samarbejde med Teknologisk Institut og Aalborg Universitet har udviklet murstenen. 

Wednesday, 1 February 2012

Ny materiel praksis i arkitektfaget ...

Udviklingen af digitalt baseret design-software har været eksplosiv de seneste år, skriver Arkitektskolen i Aarhus (AAA), som har opslået et 3-årigt ph.d.-stipendium. »Det er i stadigt stigende grad muligt at programmere designsoftware til at respondere på specifikke forhold for eksempel gennem simulation eller optimering. Denne udvikling modsvares af en tilsvarende udvikling af digitalt styrede produktionsfaciliteter og -redskaber. Det rejser en række udfordringer og muligheder for samspillet mellem arkitekten og designerens designproces og producenters fremstillingsproces, som gør det muligt at se konturerne af en ny materiel praksis i arkitektfaget.«
Med opslaget efterlyser arkitektskolen forslag, »… der udforsker spørgsmål knyttet til denne udvikling. Det kan ske gennem forskning i de tektoniske, konstruktive, materielle og stoflige potentialer i sådanne tilgange.« Der er ansøgningsfrist 7. februar.