På arkitektskolen i Aarhus forsker de – bare ikke i arkitektur!

På arkitektskolen i Aarhus har de en forskningsafdeling, en skole for ph.d.-studerende. Den forsker bare ikke i arkitektur og design, men i »overordnede humanistiske og videnskabsteoretiske aspekter«, som det hedder fra afdelingen, mens man så har overladt de praksisorienterede studier til andre institutioner — hvad det så end skulle være hvis ikke en arkitekt- og designskole?
Det skal dog være slut nu, for som det hedder fra afdelingen, så har »… flere af vores ph.d.-studerende […] ytret ønske om, at der i højere grad bliver fokuseret på teoridannelser og forskningsmetodikker, som relaterer sig til arkitektur- og designforskning.«

Designtidskriftet Artifact somm Open Access

Designtidskriftet Artifact udgives fra 2012 som Open Access i et samarbejde mellem Center for Designforskning, Indiana University i USA og Swinburne University of Technology i Australien. Indiana University hoster tidsskriftet, og første nummer, Vol 1, No.1 fra 2007 er det første eksemplar online med 13 artikler under temaet 'hvad er et artefakt?' De næste måneder vil nye numre udkomme med omkring otte genudgivelser pr. nummer, indtil alle artiklerne fra de trykte udgaver er genudgivet, skriver netmagasinet Mind Design.

I starten af 2012 bliver der udsendt et call for papers, hvor designforskere over hele verden bliver inviteret til at skrive til den nye onlineversion af Artifact. Den redaktionelle linje i Artifact lægger vægt på, at alle forskningsartikler har praksisrelevans. De skal direkte eller indirekte have relevans for designfaget. 

»Drømmen er desuden, at Center for Designforskning med udgangspunkt i Artifacts temaer kan invitere til seminarer og dermed få designforskningen ud til en endnu bredere målgruppe,« fortæller Ida Engholm, en af de danske redaktører.

Skærme der kan bøjes, foldes, vrides

Principperne bag Samsungs AMOLED-skærm. Illustration: Slashgear

Både Samsun og Nokia er i gang med udviklingen af fleksible skærme, skriver comon.dk. Samsung udvikler foldbare, såkaldt AMOLED-skærme, og Nokia udvikler skærme med både bøjning og vrid.

Nokia er også i gang med at udvikle telefoner hvor bagsiden bliver en mere aktiv del af brugerfladen. Og chips i tablets og telefoner bliver måske også bøjelige i sig selv. Forsøg med et nye materiale molybdenitekan angiveligt både give bøjelige, mere kølige og mindre pladskrævende chips.

Metal med hukommelse

Metal kan i sin konstruktion vende tilbage til sin form, og nu også i sin egenskab. Foto: Eureka.net

Metal der kan huske sin form har længe været kendt. Det er metaller, eller rettere en legering med nikkel og titanium, som ved opvarmning skifter form, og som ved afkøling vender tilbage til sin oprindelige form.  Og som har været brugt  til stifter der sættes ind i forkalkede blodårer.
Forskere har længe ledt efter billigere legeringen med tilsvarende egenskaber, skriver ingenioren.dk. Og her beskriver man, hvordan det er lykkedes forskere at udvikle kobberlegeringer med tilsvarende egenskaber. 

Designforskning afgørende for udvikling

I efteråret 2010 nedsatte VK-regeringen Visionsudvalget Design 2020, som skulle formulere en vision for dansk design med anbefalinger til hvordan vilkårene for design bedst muligt styrkes, så design i højere grad end hidtil kan bidrage til at løse vækstudfordringerne i det danske samfund. Udvalget afleverede rapporten The vision of the Danish Design 2020 Committee til Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og kulturminister Per Stig Møller 29. juni 2011.
Ifølge udvalgets vision er Danmark i 2020 »kendt verden over som førende designsamfund – et samfund, der ansvarligt og på alle niveauer anvender design til at forbedre kvaliteten af folks liv, til at skabe vækst i erhvervslivet og til at gøre den offentlige sektor bedre og mere effektiv.«

For at realisere denne vision skal Danmark blive langt bedre til at integrere den designdrevne tilgang til investeringer i samfundet. Hjørnestenene i en ny, national designstrategi skulle være:

•Design som drivkraft for innovation
•Designkompetencer
•Designforskning og videndeling
•Branding af dansk design.

Chef for Danish Centre for Design Research (DCDR) Dorthe Mejlhede, kommenterer rapporten her.
Morten Østergaard, Radikale og nu Videnskabsminister, sagde dengang at designforskningen en afgørende rolle i udviklingen af det danske samfund.

Det endnu ikke ekstisterende

»Designere arbejder med det, der endnu ikke eksisterer. Når de skal skabe et nyt produkt, må de allerførst danne sig et billede af, hvordan det skal se ud, og hvordan det skal fungere. Forestillingsevnen spiller derfor en vigtig rolle i designerens værksted, « skriver netmagasinet for designforskning, Mind Design.

Panton-stolen flyttede grænserne for hvad der er muligt i design. Foto: Paustian A/S

Og det er er emnet for designforsker Mads Nygaard Folkmann, som vil forsøge at definere forestillingsevnen eller imaginationen som begreb. I sit forskningsprojekt 'Design og imagination - designs usynlige mulighedsrum' undersøger han samtidig forståelsen af det mulige i design.
Som eksempel på, hvad en designidé kan føre til, nævner han Panton-stolen: »Verner Panton fik i 1960’erne den idé, at han ville skabe en stol, der var støbt i ét stykke plast. Men for at formen kunne realiseres, måtte man opfinde en ny teknologi, og udviklingsprocessen kom derfor til at tage 10 år. Men da Panton-stolen var en realitet, gav den os et helt nyt billede af, hvad design er, og hvordan eksperimenterende design kan gribe ind i den moderne verden og flytte vores forestillinger om, hvad der overhovedet er muligt,« siger Mads Nygaard Folkmann til Mind Design

Skrift er også et koncept

Skrifttyper kan skabe associationer. Illustration: Mind Design

"En skrifttype bærer i sig et koncept eller et sæt af værdier. Men diskussionen om forholdet mellem skrifter og ideerne bag dem trænger til revitalisering." Det mener forskere ved Center for Designforskning, der 19. november 2010 afholdt konferencen 'Conceptual Type – Type Led by Ideas'.
Nettidsskriftet Mind Design beskriver bl.a. hvad den britiske forfatter og kurator Rick Poynor talte om.
Rick Poynor gav tilhørerne et historisk blik på den konceptuelle tilgang til skriftformgivning, og han mener at netop denne tilgang gør det muligt at reflektere over vores designede verden. ”I konceptuelle skrifttyper er den underliggende ide den vigtigste faktor, også selv om det sker på bekostning af læseligheden,” sagde han bl.a.
Kunstakademiets Arkitektskole og Center for Designforskning vil i 2011 udgive en bog om konceptuelle skrifttyper - i forlængelse af konferencen.

Struktureret kaos giver kreative nybrud

”Kreative nybrud foregår reelt i en struktureret form for kaos. Jeg har i min forskning søgt at kortlægge og forstå, hvordan kaos og struktur hænger sammen. Udfordringen er, at få indkredset hvor det er produktivt, hvornår det er kreativt, og hvornår det simpelthen er tidsspilde. I min afhandling indkredser jeg de kreative mønstre imellem grupper og deres arbejde med forskellige processer og værktøjer.” Sådan fortæller Jamie Wallace, ph.d. stipendiat fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).
Torsdag  4. november kl 14.00 forsvarer han (på engelsk) sin afhandling, og det foregår på DPU i København, Tuborgvej 164, auditorium D169.

Videnskabsformidling gennem grafisk design

"Der ønskes et forslag, der undersøger hvordan billeder og æstetik kan bruges som middel til at kommunikere kompleks information. Det ønskes ligeså belyst, hvordan brugeren/modtageren kan inddrages i bestræbelserne på at skabe en klar kommunikation af videnskabelige data gennem et grafisk design." Sådan lyder det i et ph.d.-stillingsopslag fraq Designskolen Kolding.

Akademisk standard i designforskning

Hvordan mødes de akademiske standarder i arbejdet med designproblemstillinger? Det er et af hovedtemaerne for det kursus som Center for Designforskning udbyder i efteråret 2010 for ph.d.-studerende. Ph.d. og mag.scient. Karen Lisa Salamon er kursusleder og gennemgående underviser og beskæftiger sig derudover med følgende spørgsmål:
... Hvordan gør du i din egen forskning, og hvordan forklarer du dig?
... Hvordan har du valgt dine videnskabsteoretiske grundforudsætninger og metodiske udgangspunkter?
... Hvordan fastholder du en erkendelsesmæssig konsistens i dit arbejde, som kan aflæses i dine analyser og konklusioner?
... Hvad er det for en helt grundlæggende forståelse, som du vil give læserne af din afhandling med fra din forskning?

Designområder går sammen

Center for Designforskning har støttet fire såkaldte konsortier inden for tekstil, mode, møbler og strategisk design på design- og arkitektskolerne, skriver det digitale tidskrift Mind Design, som udgives af Center for Designforskning (http://www.dcdr.dk/).
Konsortierne skal danne rammerne for et samarbejde mellem designforskere, forskningsinstitutioner og virksomheder, og »bidrager herved til at skabe synergi og fremme vidensdelingen med erhvervslivet. De gøder jorden for fremtidens designforskning ved at skabe værdifulde netværk for udveksling af viden og ideer og medvirker til at identificere nye indsatsområder for designforskningen.« som det hedder i tidskriftet.
Nu forskes der også inden for andre designområder, fx inden for industriel design, som har et lige så stort potentiale.

Forskning fra web til livsstil

Danmarks Designskole indkalder ansøgninger til ph.d.-stipendier inden for en række områder – bredt beskrevet kan man sige – og det følgende er direkte citat:

Projektet kan indeholde teoretiske, metodiske, analytiske og empiriske studier, der kan inddrage et eller flere af de efterfølgende centrale fokuspunkter:

• Visuel kommunikationsdesign: Branding, place-brand, narrativitet og storytelling, national identitet, oplevelsesøkonomi, servicedesign, kulturel diversitet, digital interaktion/web-design og æstetik, virale-sociale netværker og/eller brugerinddragelse.
• Industriel design: CSR (corporate social responsibility), design & ansvar, strategiske værktøjer og branding, interaktion & innovation, designproces, scenarier & prototyping og/eller ’all inclusive design’.
• Bæredygtighed: Design som politisk agenda, ’cradle to cradle’, materiale innovation, ’kritisk design’, naturopfattelse, design & værdier, lokale & globale fællesskaber, sociale forandringer, outsourcing og/eller globalisering.
• Bolig og livsstil: Professionel indretning, formidling af den gode smag, indretning og identitet, ideologi.

3 mio. til designforskning

»Forskning i design er en vigtig motor for innovation og udvikling af danske virksomheder og det danske samfund.« Og derfor bevilger Kulturministeriet 3 mio. kr. til Center for Designforskning, skriver ministeriet. Bevillingen skal angiveligt vær emed til at kvalitetsudvikle de danske designuddannelser og dermed forbedre Danmarks konkurrenceevne. Bevillingen skal bl.a. finansiere et forskningsprojekt, der handler om at udvikle muligheder for at bruge designværktøjer i praksis – f.eks. til at styrke dialogen mellem designere og brugere. Et andet eksempel er projektet ‘Skrift og identitet’, der fokuserer på, hvordan skrifttyper bidrager til at udvikle virksomheders og organisationers identiteter.