Mere brugervenlig emballage, tak!

Det er ikke kun ældre, som har problemer med emballagen. Foto: Teknologisk Institut

Over halvdelen af forbrugerne oplever jævnligt problemer med emballage, vurderer man på Teknologisk Institut, som derfor lancerer en ny guideline til mere brugervenlig emballage. Det er sket som en del af projektet ’Tilgængelig emballage for ældre og funktionshæmmede’, et projekt hvor også DI Fødevarer, SPT, Plastindustrien, Gigtforeningen, Teknologisk Institut, Tulip og Arkitektskolen Aarhus er partnere. Og som forventes at slutte i 2012.

Guidelinen er tiltænkt virksomheder, som ønsker at udvikle innovative og brugervenlige produkter. Her kan de både finde konkrete råd, trin-for-trin-processer, indsamlet viden og case stories. Guidelinen bliver tilgængelig for alle i marts 2012 i forbindelse med konferencen Open Here 8. marts på Arkitektskolen Aarhus. 

Ovenlys i moduler

Illustration: Velux

Velux har lanceret et nyt modulopbygget system af ovenlysvinduer, der kan bruges til byggerier med fladt tag og tage med lav hældning. Ovenlysmodulet er selvbærende og skal installeres på en underkonstruktion. Rammerne er fremstillet i et kompositmateriale af 80 % glasfiber og 20 % polyuretan, og ifølge Velux er det 4 gange stærkere end træ og med en isoleringsevne, der er 700 gange højere end aluminium.

Ovenlysmodulet er designet i samarbejdet med det arkitektfirmaet Foster + Partners, og er tænkt til store byggerier. Men mon ikke det kunne bruges i mindre huse også.

Zink næsten selvreparerende

Zink som facadebeklædning. Foto: Bygnet

En tidligere transformerstation i Aarhus er ombygget til et boligkompleks med 11 lejligheder og udsigt Aarhus Bugt, skriver bygnet.dk. De nye altaner og en ekstra tag-etage med lejligheder er beklædt med forpatineret zink fra firmaet Rheinzink. Materialet holder angiveligt ”...i årtier og skal eksempelvis aldrig males, og samtidig har den en ’selvhelende overflade, hvor småridser, fugleklatter m.m. forsvinder af sig selv med tiden.” Zink blev tidligere brugt til tagrender, men er blevet almindeligt som facadebeklædning. Og det er ganske vist selvreparerende ved småskrammer, men det er svært at reparere større skader.

Vejen til læring

En græsrabat med bogstaver. Illustration: Arkitekt- og designskolen

Bogstaver er vejen til læring. Det er det overraskende udgangspunktet for et forløb af skulpturer, som billedhugger Jytte Høy skal skabe på Holmen, på græsrabatterne mellem uddannelsesstederne for arkitekter og designere.

Det er Statens Kunstfond og Universitets- og Bygningsstyrelsen som har inviteret Jytte Høy, og selv udtaler hun om værket: »Udgangspunktet for skulpturforløbet er indgangen til læring: alfabetet. … Her har jeg ladet den kunstneriske proces omforme tegnet af det bogstav vi kender. Via forskellige principper og metoder danner de forskellige bogstaver i alfabetet tegn, ornamenter, konstruktioner eller volumener.«

De enkelte bogstaver skal formes i både klassiske og moderne materialer: hvid marmor, gul sandsten, sort-grå basalt, sort granit, det mørkebrune asorbétræ og sort lakeret stål. 

Heksesod: Uforklarlige sorte plamager

Det findes i stort set alle nybyggerier: heksesod (black magic dust på engelsk), de uforklarlige sorte plamager på de hvidmalede vægge.
Heksesod optræder, fordi man i dag maler med  maling  uden organiske opløsningsmidler, som tidligere fik malingen til at tørre hurtigt – men til gengæld med sundhedsfare for maleren. I følge bladet Danske Malermestre (11/11) og Malerfagets Behandlingsanvisninger) viser norske undersøgelser at heksesod skyldes det hjælpestof (TMPD-MIB) som skal få de moderne malingstyper til tørre op. Det er rester af dette hjælpestof som suger snavs til sig. Det skulle dog være muligt at undgå heksesod med bedre udluftning end det anbefales i dag.

Kobbertyvens våde drøm

I baggrunden det nye kirketårn, forrest 'spiret'. Udsnit af foto fra Blik & Rør

Gunnar Kristensen VVS har grund til at være tilfreds. Firmaet har nemlig fået arbejdet med at lægge kobbertag på Baunekirken i Herning. 12 tons kobber, skriver fagforeningsbladet Blik & Rør. Og to af fagforeningens medlemmer har siden foråret  2011 lagt det nye tag, ialt 1000 arbejdstimer har de brugt ifølge bladet.

Baunekirken i Herning blev bygget i årene 1975-1977 som aflastning for middelalderkirken Tjørring Kirke. Men mens den gamle kirke foreløbig har holdt i mere end 1000 år,  var den nye Baunekirken nærmest klar til nedrivning efter få år. Taget har nemlig i årevis været utæt på grund af en konstruktionsfejl (arkitekten eller byggefirmaet?), og reparationerne ville i følge Blik & Rør koste 35 mio. kr., det samme som en ny kirke. Men på grund af den særprægede arkitektur – korsformet udvendig, rundkirke indvendig med mange fine detaljer, valgte menighedsrådet at restaurere kirken og give den et nyt tag. Og denne gang med trykimprægnerede trækonstruktioner. Hvis der endnu engang skulle være fejl i konstruktionen ...

Metal med hukommelse

Metal kan i sin konstruktion vende tilbage til sin form, og nu også i sin egenskab. Foto: Eureka.net

Metal der kan huske sin form har længe været kendt. Det er metaller, eller rettere en legering med nikkel og titanium, som ved opvarmning skifter form, og som ved afkøling vender tilbage til sin oprindelige form.  Og som har været brugt  til stifter der sættes ind i forkalkede blodårer.
Forskere har længe ledt efter billigere legeringen med tilsvarende egenskaber, skriver ingenioren.dk. Og her beskriver man, hvordan det er lykkedes forskere at udvikle kobberlegeringer med tilsvarende egenskaber. 

Nye materialer - nyt design

Foto fra materialebiblioteket: DDC

Torsdag 2. december 2010 afholder Dansk Design Center (DDC) og Bella Center et materialeseminar, "som stiller skarpt på, hvordan materialer kan bruges som driver for innovation. Dagen giver dig indblik i, hvordan nye materialer kan styrke din forretning og imødekomme fremtidens udfordringer." Som det hedder i programmet. På seminaret vil bl.a. arkitekt Kasper Guldager fra GXN, udviklingsenheden hos 3XN Arkitekter, fortælle om fremtidens materialer, og han formulerer det sådan: "Fremtidens materialer er allerede en realitet. De findes i mange af de produkter, vi bruger i vores hverdag, og de kan hjælpe os med at finde svar på mange af de udfordringer, vi står overfor i udviklingen af en bæredygtig arkitektur. Spørgsmålet er ikke længere, hvilket materiale man vil vælge, men hvilke egenskaber der er ønskelige til den specifikke opgave. I yderste konsekvens er det periodiske system vores byggeklodser."
Man kan desuden opleve det nye materialebibliotek i Bella Center. Det åbnede i august 2010 og er et samarbejde mellem den hollandske virksomhed Materia og Bella Center. Materia er angiveligt et førende videncenter inden for udvikling og innovation af materialer, samt brugen af dem i arkitektur og design.

Stort potentiale i genbrugt træ

Lamineret træ behøver ikke være fremstillet af nyt træ, som her i sportshallen Prismen i Holmbladsgade – genbrugstræ kan bruges. Foto: JG

Der mangler træ i Europa ifølge en trae.dk. I 2007 forudså et studie, udført af UNECE/FAO og Hamborg Universitet, at fremtidens øgede efterspørgsel på biomasse til energi og en øget efterspørgsel på råtræ til den træforarbejdende industri ville intensivere konkurrencen om de europæiske skoves træressourcer.
Studiet forudså, at der i 2010 ville mangle 185 millioner m3 træ og i 2020 448 millioner m3 træ, for at dække det estimerede behov. Men det kan alfhjælpes ved ...

1. Øget hugst af gavntræ (80 millioner m3)
2. Øget udnyttelse af skovens biomasse, f.eks. grene og toppe fra træer der i forvejen skal høstes (50 millioner m3)
3. Øget genanvendelse af træ (39 millioner m3)

Genbrug handler om både design og organisation. Træting kan designes, så de senere kan splittes op til genbrug, de kan designes af genbrugstræ – og en genbrugsordning er også design.

Gamle huse i ny overfrakke

Foto: Kolding Kommune

For at vise, hvad kompositmaterialer duer til, er firmaet Fiberline Composites sammen med isoleringsfirmaet Isover gået i gang med at ombygge en 60 år gammel villa i Kolding, så den kommer til at opfylde kravene til lavenergiklasse 1, skriver ingenioren.dk. I projektet, som parterne kalder Coathouse T11 får tag og ydervægge 300 mm isolering og bliver samtidig beklædt med facadeplader af komposit, mens vinduer bliver med komposit på ydersiden og træ på indersiden.
Et komposit er et materiale, som er sammensat af mindst to forskellige materialer, som hver for sig ikke altid egner sig til konstruktionsformål, men som i kombination kan få høj styrke og stivhed, samtidig med at det kan skræddersyes hvad angår kemikaliebestandighed, brandbestandighed og termisk isolering, skriver firmaet Fiberline Composites.
Plast forstærket med forskellige former for fibre udgør en væsentlig del af moderne kompositmaterialer, og det kan også blive et problem ved nedrivning og genanvendelse.
Udover Fiberline og Isover indgår Nilan, Pro Tec, Cembrit, arkitekt Sofie Thorning og Tegnestuen Mejeriet i projektet.

Zink også til kviste

Foto: Byg-Erfa

Zink! Det lyder at noget til tagrender og franske bardiske, men stadig flere husejere får kviste beklædt med metallet. Og ifølge Byg-Erfa kan det give problemer, hvis arbejdet ikke udføres rigtigt. Så læs lidt om flunker og zinkarbejde i koldt vejr i Byg-Erfas erfaringsblad.

Træhuse ikke kun til sommerbrug

Foto: Træinformation

I 1998 blev hvert 20. hus i Danmark bygget i træ. På kun 10 år er denne andel steget til hvert 6. Det er mere end en tredobling på et årti ifølge Danmarks Statistik.
»Danskerne er blevet glade for træhuse. Og det er der både en god portion fornuft og følelse i. Følelse, fordi der er et behageligt indeklima og en god akustik i et træhus. Fornuft, fordi træhuse er lette at højisolere og selv i de kolde måneder hurtige at varme op. Det sparer både på energien og klimabelastningen,« siger Træinformations direktør Bjarne Lund Johansen.

Fremtidens avis i plastic

Illustration fra Plastic Logic

De amerikanske aviser Financial Times, USA Today og The New York Times er gået sammen med firmaet Plastic Logic om at udvikle fremtidens aviser på bøjelige plastikskærme. Eller 'e-reader', som det nye medie også kaldes. I forvejen findes den digitale bog, fx netbooghandlerens Amazons 'Kindle'.

Lavt energiforbrug vil ændre byen

Huse står for 40 % af Danmarks energiforbrug, og derfor vil en radikal reduktion af energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse kunne nedsætte CO2-udledningen betydeligt, skriver Realdania. »Men det vil i mange tilfælde kræve ydre tiltag, der ændrer facaderne på et stort antal bygninger«, som Realdania og Grundejernes Investeringsfond skriver i meddelelsen om deres fælles initiativ Renovering 2010, og derfor udskriver de mandag 2. marts idékonkurrencen 'Byens Nye Ansigter', en konkurrence som studerende på landets bygningskonstruktør-, arkitekt- og ingeniøruddannelser kan deltage i.
De studerende opfordres til komme med bud på de store udfordringer, »... der ligger i, på den ene side at tage hensyn til den danske bygningskultur, og på den anden side at udfordre bygningskulturen med nye spændende byggetekniske og arkitektoniske løsninger, som sikrer et væsentligt lavere energiforbrug i den eksisterende bygningsmasse.«
Læs mere om idékonkurrencen og om Renovering 2010.

Badekarret til det lille badeværelse

Foto: A Real Cool World

Det begyndte som et irritationsmoment på et lille badeværelse: Hvad gør man med børnebadekarret, når det ikke bruges?

Det blev til ideen om et sammenfoldeligt badekar The Flexi Bath, som har krævet tre års udviklingsarbejde og én mio. dollars i omkostninger. Især har foldningen været problematisk, men det er løst ved at bruge forskelig slags plastic.

I begyndelsen af februar blev børnebadekarret så hædret som vinder af Formland Design Award, og i 2008 blev badekarret nomineret til Teknisk Landsforbunds idépris.

»Vi oplever stor interesse fra Asien, og især i Japan er børnebadekarret meget efterspurgt. Den asiatiske premiere på produktet er i april, siden følger markederne i Norge og Finland, og herefter skal vi i gang med resten af Europa«, fortæller Niels Peter Estrup fra firmaet A Real Cool World som har udviklet og produceret karret.

The Flexi Bath lanceres i syv forskellige farver. Udover at kunne foldes sammen på midten har børnebadekarret også en varmefølsom bundprop, der skifter farve, når vandet bliver over 36 grader. Den vejledende udsalgspris på The Flexi Bath bliver 269 kr. og det forhandles fra begyndelsen af marts af firmaet Play for Life.

Semitransparente facader

Foto: jlcg arquitectos

De semitransparente facader i Ordrup Multihus ser man også i koncerthuset i Poitiers, Frankrig, hvor det portugisiske arkitektfirma jlcg arquitectos har valgt fået mælkehvide glasplader som facade.

Om aftenen bliver koncerthuset til en stor lysende kube fra belysningen inde i huset, og om dagen er der et mere enkle spejlinger, end hvis det have været transparente glasfacader.

Rå beton gavner indeklima

Rå betongulve og betonvægge er blevet populære igen som arkitektonisk udtryk i nybyggeri. Og ifølge et treårigt forskningsprojekt fra interesserorganisationen Dansk Beton og Betoncentret på Teknologisk Institut har brugen af beton en gavnlig effekt på både energiforbrug og indeklima. I mange år har beton ellers været skældt ud for at være årsag til netop dårligt indeklima, støv, radonudstråling bl.a.
De naturlige råstoffer i betonen modvirker råd og svamp og er med til at sikre et godt indeklima.
»Beton består af de naturlige råstoffer sten, sand og vand samt cement, som fremstilles af kridt og sand. Det betyder, at materialet er uorganisk og derfor ikke bidrager til råd og svamp i boligen. I de tilfælde, hvor arkitekter anvender rå betonvægge og -gulve i nye boliger, kan betonen fjerne et vist omfang CO2 og andre skadelige stoffer fra luften, så indeklimaet ligefrem forbedres«, forklarer centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut på Dansk Betons hjemmeside.

Prøv en guldfacade

Hvorfor nøjes med standardelementer, når man kan få facadeplader i guld og grønt? For blot at nævne et par laf farverne som plader i glasfiber giver mulighed for.
De såkaldt translucente glasfiberplader kommer fra virksomheden Barsmark A/S, der har specialiseret sig i at levere plader til byggeri. Og de er for første gang er brugt på et byggeri, nemlig Ordrup Multihal & Bibliotek i Gentofte Kommune.
Pladerne bliver produceret på bestilling og fås i 12 standardfarver, heriblandt guld-coated, farveløs, orange, ikke-transparent hvid, brun, pastelgul, grå og vinrød ud over de farverne rød, grøn, blå og gul.
»Ordrup Multihal er det første projekt, vi har kørt, og her har de valgt den grønne farve til facaden. Men det er muligt at vælge alle 210 standardfarver inden for RAL-skalaen«, siger Bent Skaarup Hansen, salgschef i Barsmark, til UgensErhverv.dk
Materialet er translucent og står og sitrer lidt i lyset. Tilmed kan du skære glasfiber meget præcist, og det giver en meget skarp form udadtil, fortæller en af arkitekterne bag projektet, Søren Robert Lund, til Byggeplads.dk.
Det er entreprenørvirksomheden Hoffmann, der bygget den ca. 3400 m2 store Ordrup Multihal & Bibliotek, der rummer er bydels- og gymnasiebibliotek også vil indeholde to multisale, tumlerum, teorilokale, en stor hal, auditorium og fire studiecelle to mindre multihaller.
Arkitekterne bag det multifunktionelle kulturhus er Søren Robert Lund fra SRL Arkitekter og Morten Gregersen fra Nord Arkitekter, mens entrepriseteamet består af ingeniører fra Rambøll A/S i samarbejde med arkitekter fra Mangor & Nagel og entreprenøren Hoffmann.