Multibaner er fremtiden

 Multibane i beton, stål, jord og kunstgræs eller asfalt. Foto: LOA

De skal være funktionelle for en enkelt sportsgren, de skal tilbyde mange aktivitetsmuligheder, også for andre end drenge og unge mænd. Og skal de være smukke at se på: Multibaner, som det hedder.

Sammen med et Lokale- og Anlægsfonden (LOA) har en række arkitekter, designere og producenter udviklet fem bud på sådanne multibaner, som skal kunne opføres menge flere steder end tradionelle idrætsanlæg og samtidig kunne bygges for maks. 800.000 kr.

Nu mangler blot kommuner og foreninger, som vil anlægge dem med økonomisk støtte fra Lokale- og Anlægsfonden.

Bæredygtig og flytbar pavillon

Bæredygtig og flytbar pavillon. Foto: Fornyelsesfonden

Engang hed bæredygtig produktion ’fra vugge til grav’. Nu hedder det ’cradle to cradle’ (vugge til vugge), hvis man skal tro Fornyelsesfonden, som senest har støttet projekteringen af en pavillon baseret på principper om bæredygtigt byggeri og forbrug. Den aktuelle pavillon forventer parterne skal være færdigopført i oktober 2012, »hvor også koncepterne for genanvendelighed, dynamiske facader, vedvarende energi, vandkredsløb og interaktivt bygningsdesign er færdigudviklede.« Som man kan læse på fondens hjemmeside.

Pavillonen er tænkt til møder, den skal være flytbar, forsynes med vedvarende energi og fremstillet af sunde og genanvendelige materialer.

Det nye begreb ’Cradle to Cradle’ er dog ikke så sigende som det gamle princip, for man må gå ud fra, at materialerne først skal genanvendes, når huset rives ned! Sådan som entreprænørfirmaet og leder af projektet, Cowi, også skriver på sin hjemmeside: »Et hus bliver revet ned. Ingen materialer bliver kasseret men bliver alle genbrugt i et nyt hus. Sådan kunne et eksempel på et cradle to cradle-byggeri lyde. Tanken bag cradle to cradle er netop at jordens ressourcer er begrænsede og at de derfor ikke må gå til spilde, men nemt kan indgå i nye sammenhænge.«

Industrialiseret byggeri med muligheder

1960ernes industrialisering af boligbyggeriet førte meget grimt  byggeri med sig. Men montage af præfabrikerede elementer behøver ikke føre til æstetisk forarmelse kan man løse i bogen ’Montagepositioner - En nytænkning af industrialiseret arkitektur’, som udkommer på Arkitektskolens Forlag i Aarhus oktober 2011.

Bogen skrevet af Charlotte Bundgaard som er en bearbejdet udgave af hendes ph.d.-afhandling fra 2006, og i bogen beskriver Charlotte Bundgaard nye måder at betragte montagearkitektur på. Hun kommer også med forslag til, hvad der skal til for at udnytte, det kaldes ’nyindustrialiseringens arkitektoniske potentiale’: »… repetitionsprincippet rummer et arkitektonisk potentiale, som arkitekter – dengang som nu – udfordrer i alt for ringe grad. Og det selv om nutidens avancerede produktionsapparat, baseret på IT og højteknologiske fremstillingsprocesser, rummer mulighed for en mere brugerorienteret og individualiseret arkitektur.«

Det hedder tektonik!

»En bygnings arkitektoniske kvalitet hænger nøje sammen med dens tektoniske opbygning og udtryk.« Det er påstanden, eller tesen som den selv kalder det, fra en forskergruppe fra SBI, Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen i Århus. Tektonik handler om udformning og sammenføjning af bygningselementer til en helhed, og dermed om »... forholdet imellem idé, handling, teknik og konstruktion, eller på et højere plan – om foreningen af metode og mål.«
Baggrunden for forskningsprojektet er, at der i fremtiden bliver stillet drastiske krav til bygningers energiforbrug – med reduktioner på 20 % i 2010 og 25 % i 2015, frem mod det endelige mål i 2020, hvor energiforbruget i nybyggeri skal være reduceret med 75 % i forhold til i dag.
Det vil selvfølgelig få indflydelse på udformningen af fremtidens byggeri. Og kan også få uheldige følger for det arkitektoniske udtryk og de byggetekniske løsninger, mener forskergruppen, og man nævner skræmmeeksemplet fra energikrisen i 1973, som fik alvorlige konsekvenser for kvaliteten af det murede byggeri.
En anden udfordring er den øgede industrialisering. »En forskydning fra håndværksbaserede løsninger mod computerstyrede produktionsprocesser på fabrik, efterlader en ’montagearkitektur’ som kalder på et opdateret teorigrundlag og en ny praksisforståelse ikke kun blandt arkitekter, men blandt byggeriets parter bredt.«
Gruppen vil undersøge følgende to spørgsmål:
A. Kan en tektonisk byggekultur styrkes gennem nye tilblivelsesprocesser, hvor ressourcerne anvendes mere bevidst?
B. Hvilke nye tiltag er nødvendige, hvis vi under hensyn til voksende klima og miljøproblemer skal kunne udvikle en stærk tektonisk byggekultur?

Mursten af skrald

En mursten af affald fremstillet af DTU kan måske løse problemer med mangel på byggematerialer og overflod af skrald i indiske slumkvarterer, skriver ingeniøren.dk.
Det er bygningsingeniør Mads Prange Kristiansen som har udtænkt affaldsstenen, som skal bestå af 12 procent papirfibre, 9 procent cement, 30 procent sand, 19 procent småsten og 36 procent luft. Stenen er angiveligt lige så god som de muddersten, befolkningen i slumkvartererne i dag bruger til at bygge deres små etplans huse af.

Hjælp til traditionerne

Byggeri på Vesterbro

De findes i stort tal i byerne, etageejendomme fra perioden 1850-1970, bygget med traditionelle materialer, træ, tegl, puds og mørtel, og med traditionelle teknikker, som er ved at forsvinde. Og da folk med forstand på traditionelt byggeri også i stort tal forlader arbejdsmarkedet, er der brug for erfaringsopsamling.

Derfor har en række organisationer oprettet websitet Dansk Byggeskik. Det er kommet i stand i et samarbejde mellem bl.a. Byggecentrum og Realdania og henvender sig angiveligt til elever og studerende på de byggefaglige uddannelser, samt yngre projekterende teknikere.