Showing posts with label teknologi. Show all posts
Showing posts with label teknologi. Show all posts

Wednesday, 24 August 2011

Dogmearkitektur: Form følger formel


Den nye multihal med parabelkurver. Illustration: BIG

Udtrykket ’Form følger funktion’«. (Form follows function) stammer fra den amerikanske arkitekt Louis Sullivan som i en artikel fra 1896, »The Tall Office Building Artistically Considered«skrev  'form ever follows function' som et modspil til det hidtidige »form follows precedent« (form følger præcedens), dvs. den historiske arkitektur. Sullivan udviklede skyskraberen i en stålkonstruktion i modsætning til de gængse murstensbyggerier.
Nu lancerer Bjarke Ingels fra tegnestuen BIG dogmet »form følger formel« i sit nybyggeri til Gammel Hellerup Gymnasium, en ny multihal til idræt og social udfoldelse. Den nye hal skal graves 5 meter ned midt i skolens nuværende gård og som han siger til byggecentrum.dk:
»Multihallens tag udgør en ny plads i skolegården hvis karakteristiske blødt buede tag er formet efter boldspillet i den underliggende sportshal - helt konkret tager taget form efter den matematiske ligning for banekurven – så det var bogstaveligt som at tegne arkitektur fra skolebænken da det var min gamle matematiklærer, som stillede os opgaven om hallen. 'Form følger formel'«. Bjarke Ingels blev student på gymnasiet i 1993, og byggeriet forventes færdigopført juli 2012.
Ifølge denstoredanske.dk er banekurven bl.a. »... den kurve, en partikel eller et himmellegeme bevæger sig efter under påvirkning af ydre kræfter. Banekurven for et projektil i Jordens tyngdefelt er således en parabelbue (kasteparablen), når der ses bort fra luftmodstanden«.

Wednesday, 4 March 2009

Fremtidens avis i plastic

Illustration fra Plastic Logic

De amerikanske aviser Financial Times, USA Today og The New York Times er gået sammen med firmaet Plastic Logic om at udvikle fremtidens aviser på bøjelige plastikskærme. Eller 'e-reader', som det nye medie også kaldes. I forvejen findes den digitale bog, fx netbooghandlerens Amazons 'Kindle'.

Mobil nu med elektronisk lup

Foto: Ingeniøren

Visse Nokia-mobiltelefoner kan nu bruges som forstørrelsesglas. Ifølge Ingeniørens netavis er det mobiler med S60 operativsystem og understøttelse af autofokus – såsom Nokia N73, N95, E90, N82 og Nokia 6220 Classic.
Applikationen hedder Magnifier og benytter den eksisterende kamerafunktionalitet i mobiltelefonen til at gøre det lettere at læse små bogstaver eller se detaljerne i små objekter. Magnifier har en indbygget stabilisator, som reducerer rystelser, når man holder telefonen i hånden samt et filter, som gør det muligt at gå fra lys til mørk baggrund for at forbedre læsbarheden. Det er også muligt at tage et billede af det, man har forstørret, så man kan gemme det til senere brug.
Nokia Magnifier kan hentes ned på telefonen gratis fra Nokia Beta Labs.