![]() |
| Mikrobiblioteker i Ghana. Foto: Little Free Libraries |
Showing posts with label designudvikling. Show all posts
Showing posts with label designudvikling. Show all posts
Wednesday, 7 March 2012
Papirbogens nye liv
Friday, 19 August 2011
Almene boliger med nye behov
![]() |
| Boliger i forbindelse med indkøbscenter, her Solrød Center. Foto: JG |
» På den måde øger man
ikke det offentlige forbrug, og samtidig tager man fat på projekter, som er
grydeklar og nødvendige, fordi boligsektoren har rigtig mange lejligheder af
ældre standard – for at sige det pænt – som trænger til modernisering og kloge
energirenoveringer. Det er en god måde at få penge ud at arbejde på modsat
ekstra offentlige investeringer, som kan tage tid.«
Ved samme lejlighed skulle regeringen måske sætte gang i en grundig analyse af det samlede boligmarked, så moderniseringer af de almene boliger kan tiltrække nye beboergrupper. Der er mange emner at tage op, fx:
- Hvordan undgår man den såkaldte ghettodannelse?
- Hvordan kan de almene boliger integreres i bylivet?
- Hvordan kan de tilgodese ny beboerbehov med mere fleksible fysiske og administrative foranstaltninger?
- Hvordan kan boligerne være energiproducerende?
- Og hvordan kan de indgå i klimaforandringerne?
Fejl som kilde til innovation
»Mange af de produkter
som vi kender i dag, er kun blevet til ved at have fejlet en række gange før
det lykkedes. Havde Thomas Edison været bange for at fejle, så ville han ikke
fremstå som ophavsmand til glødepæren. Han var igennem mere end 9000 eksperimenter
før glødepæren så dagens lys. Ligeledes måtte Henry Ford også kikse et par
gange, før han stod med sin første fabrikerede bil. Men vi skal ikke tro, at
det altid er lige nemt at fejle, i hvert fald ikke hvis vi skal fejle godt!«
Sådan beskriver Dansk Industri (DI) de muligheder der ligger i en fejlkultur.
»Sund fejlkultur som
kilde til innovation« som DI kalder det.
Thursday, 18 August 2011
SuperFormLab til det hele
![]() |
| Foto fra laboratoriet: Kunstakademiets Designskole |
SuperFormLab skal beskæftige sig med overvældende meget:
- Laboratorium for plastiske materialer, beton, gips, ler, glas, bygningsglas, mønstre på glas (fx storskala serigrafi på glas, coating og energirigtig anvendelse af glas, tegl).
- Testmiljø for formudvikling og innovation inden for konstruktionsmæssige elementer (fx byggekomponenter i forskellig skala i keramik/glas).
- Værksted for integration af den kunstneriske anvendelse af keramik/glas i arkitektur i meget bred forstand. Herunder decideret kunstnerisk udsmykning i arkitektur (fx bygnings- udsmykning, dekoration, vægge, gulve, udendørs facader).
- Værksted og laboratorium for anvendelse af keramik, glas og beslægtede materialer i produkt-sammenhæng, herunder højteknologisk keramik og glas.
- En »sandkasse« for teknologisk nyudvikling – integration og udvikling af analog – digitalt baseret udvikling og produktion. For eksperimentel produktudvikling og nye måder at bruge materialerne på.
- Laboratorium for en række eksterne erhvervs- og samarbejdsrelationer, større netværk og nye internationale samarbejder.
Der findes flere slags innovation, også designdreven
Dansk Design Center (DDC)
afholder workshop i centrets model for designdreven innovation. Sammen med VIA Design vil DDC dels give deltagerne konkrete redskaber dels svaret på tre
overordnede spørgsmål:
- Hvorfor interessere sig for designdreven innovation?
- Hvad er designdreven innovation?
- Hvordan skaber du designdreven innovation?
Workshoppen afholdes i
København 6. september 2011 kl. 13:00-17:00 og i Vejle 13. september 2011
Wednesday, 2 March 2011
'Visual sensemaking' skaber overblik og klarhed
»I fremtiden skal designere ikke blot udvikle specifikke produkter for en virksomhed, men sammen med virksomhedens ledelse drøfte de overordnede strategiske spørgsmål i forhold til virksomhedens udvikling. Her har vi som designere nogle værdifulde værktøjer,« siger Jørgen Rasmussen, leder af et såkaldt konsortium for Strategisk Design på Arkitektskolen Aarhus.
Jørgen Rasmussen mener, at strategisk design er at bruge designernes nuværende kompetencer til at skabe forandringsprocesser og innovation i virksomhederne. »Her kan vi som designere sætte ord og billeder på komplekse processer og problemstillinger, såkaldt visual sensemaking, der skaber overblik og klarhed gennem brug af visuelle redskaber.«
Jørgen Rasmussen mener, at strategisk design er at bruge designernes nuværende kompetencer til at skabe forandringsprocesser og innovation i virksomhederne. »Her kan vi som designere sætte ord og billeder på komplekse processer og problemstillinger, såkaldt visual sensemaking, der skaber overblik og klarhed gennem brug af visuelle redskaber.«
Etiketter:
designbegreber,
designudvikling,
strategisk design
Friday, 21 January 2011
Designmessen i Milano
![]() |
| Fra Ventura Lambrate i 2010. |
Lambrate, der er et tidligere industrikvarter i Milanos nordøstlige hjørne, omdannes under designugen i 2011 for anden gang til designdistrikt. Ventura Lambrate er ifølge Danish Crafts en seriøs udstillingsplatform med plads til ikke-kommercielle eksperimenter og »… med et erklæret mål om indhold frem for overflade. Under sidste års designuge udstillede et stærkt felt bestående af førende internationale designere og uddannelsesinstitutioner, herunder Studio Maarten Baas, Design Academy Eindhoven og Royal College of Art London.« De seneste tre år har Danish Crafts' udstillet i Zona Tortona distriktet, men med Ventura Lambrates opdukken i 2010 og »… nyvundne status som stedet at præsentere banebrydende og eksperimenterende design har Danish Crafts valgt at skifte udstillingssted.«
Wednesday, 5 January 2011
Designere skal både dyrke videnskab, tradition og håndværk
![]() |
| Oplevelsesdesign: En nektarjæger i aktion. Foto: Eksperimentarium |
»Vi skal finde ud af, hvordan vi kan bruge forskningen til at lave endnu bedre design - for eksempel ved at gennemføre videnskabelige undersøgelser af, hvordan vi sanser og føler i forhold til design. Vi skal tænke, at design er et tværfagligt anliggende, og vi skal bruge alle vores mange kompetencer på nye måder. Vi er så småt begyndt på det, men der er lang vej endnu,« siger han. Og han mener desuden, at Danmark skal dyrke de nye former for design og satse meget mere på for eksempel design af strategier og processer, designtænkning og oplevelsesdesign for på den måde at imødegå kinesernes fremfærd.
Gode eksempler på oplevelsesdesign er ifølge Tore Kristensen både Experimentarium, Lego og Noma.
Danske designere skal dog også bevare den danske designtradition og dyrke det gode håndværk i designet. Det sidste lyder som en voldsom opgave, da der traditionelt er en modsætning mellem aktiv udøvelse af et fag og forskning i det.
Monday, 27 December 2010
Mad fra vinduskarmen
![]() |
| Illustration: Dickson Despommier |
Tuesday, 30 November 2010
Nye materialer - nyt design
![]() |
| Foto fra materialebiblioteket: DDC |
Man kan desuden opleve det nye materialebibliotek i Bella Center. Det åbnede i august 2010 og er et samarbejde mellem den hollandske virksomhed Materia og Bella Center. Materia er angiveligt et førende videncenter inden for udvikling og innovation af materialer, samt brugen af dem i arkitektur og design.
Friday, 15 October 2010
E-reader som opslag
Foto: Toshiba
Libretto hedder Toshibas nyeste mellemting mellem en pc og e-reader/tablet. Den kan foldes om en bog, og den ene side har virtual tastatur når den skal bruges som pc og bog- eller avisside når der skal læses. Og det giver andre muligheder end Apples meget hypede iPad, som indtil videre er den dominerende på det danske marked for e-readers. Det er da også en iPad Bonnier har udgivet sit Illustreret Videnskab til. Ifølge journalisten.dk er der fremtid i magasiner på e-readers, fx storsælger Wired på iPad'en.
Kan vindmøller erstattes af piezoelektriske keramiske skiver?
Foto: Atelier DNA
Den amerikanske designhus Atelier DNA, har udviklet et nyt vindkraftkoncept, der gør op med vindkraft som noget der absolut skal dreje rundt. I stedet udnyttes piezoelektriske materialer i 55 meter høje pæle til at producerer el, skriver Ingeniørens netavis.Det er dog endnu kun et designstudie, men i princippet består hver pæl af et 55 meter høj kulfiberforstærket plastrør, og inde i rører er der piezoelektriske keramiske skiver, som er elektrisk forbundet. Når pælen svajer presse skiverne sammen, skaber det en elektrisk strøm.
Pælene kan stilles tæt sammen, og designerne vurderer, at de kan producerer lige så meget el som konventionelle vindmøller på det samme areal.
Hele konceptet eksisterer i dag kun som en computermodel. Der er heller ikke regnet på hvad prisen for elproduktionen vil ligge på.
I en kommentar til artiklen gør en læser dog opmærksom på, at prisen vil være så høj, at det ikke kan konkurrere med vindmøller.
Thursday, 16 September 2010
Gøre design håndgribeligt som metode
Kultursektoren bidrager til at løse væsentlige udfordringer for samfundet, og derfor skal kulturinstitutionerne få fat på nye brugergrupper. Det er baggrunden for Projekt Designmønstring, som har fået 800.000 kr. i støtte fra Kulturministeriet. Under projektet afholdes der derfor en designfestival og en biennale for kunsthåndværk i 2011.
Ifølge arrangørerne skal designfestivalen »gøre design håndgribeligt som metode og har velfærd som tema. F.eks. laver Trapholt udstillingen 'Robotterne kommer', hvor fremtidens samfund med færre unge, flere ældre, flere hjælpeapparater og robotter giver muligheder for realisering af det gode liv.«
Biennalen for kunsthåndværk er et samarbejde mellem en række museer, der skal vise spændvidden i dansk kunsthåndværk »tilbage i tiden og med perspektiveringer til udlandet«. Så har de vist fået næsten det hele med.
Ifølge arrangørerne skal designfestivalen »gøre design håndgribeligt som metode og har velfærd som tema. F.eks. laver Trapholt udstillingen 'Robotterne kommer', hvor fremtidens samfund med færre unge, flere ældre, flere hjælpeapparater og robotter giver muligheder for realisering af det gode liv.«
Biennalen for kunsthåndværk er et samarbejde mellem en række museer, der skal vise spændvidden i dansk kunsthåndværk »tilbage i tiden og med perspektiveringer til udlandet«. Så har de vist fået næsten det hele med.
Saturday, 3 April 2010
Videnskabsformidling gennem grafisk design
"Der ønskes et forslag, der undersøger hvordan billeder og æstetik kan bruges som middel til at kommunikere kompleks information. Det ønskes ligeså belyst, hvordan brugeren/modtageren kan inddrages i bestræbelserne på at skabe en klar kommunikation af videnskabelige data gennem et grafisk design." Sådan lyder det i et ph.d.-stillingsopslag fraq Designskolen Kolding.
Tuesday, 16 March 2010
LED til det fattige Afrika
En sammenknappet LED-lampe drevet af solenergi. Foto fra ingenioren.dk
Danske forskere har udviklet en billig lampe, der skal gøre livet lettere og sikrere for folk i de fattigste dele af Afrika, skriver ingenioren.dk. For her oplever mange, at al lys forsvinder, når solen går ned.»Der er millioner af mennesker, der ikke har lys efter klokken seks om aftenen. Der findes masser af lamper, men de fleste er alt for dyre for folk, der lever for en dollar om dagen,« siger Frederik Christian Krebs til netavisen. han er professor ved Risø DTU, der har stået i spidsen for lampen, som indgår i projektet 'Lighting Africa' under Verdensbanken.
Lampen ligner en A4 plastic-transparent, der bruges til overhead-projektorer. Den er beklædt med ultratynde plast-solceller og indeholder et langt, fladt batteri og en hvid-LED. Om dagen oplades batteriet af solen, og når der er brug for lys knappes lampen sammen i hjørnerne i den ene ende med knapper på samme måde som en overfrakke eller et sjal. Så kan lampen stå af sig selv og LED lyser op.
Saturday, 10 October 2009
Dansk designudstilling i Paris
Foto: Danish Crafts
Danish Crafts' nyeste kollektion, CC13, havde verdenspremiere på dette års Maison&Objet. Kollektionen, der bærer titlen ExtraOrdinaryCraft, er den trettende i rækken af kollektioner, som Danish Crafts markedsfører internationalt, skriver Dansih Crafts.
Danish Crafts' stand på Maison&Objet var placeret i hallen Now design a vivre, hvor danske firmaer som Muuto, Normann Copenhagen og Gubi også befandt sig. Danish Crafts' stand var igen i år designet af arkitekt Karen Kjærgaard, som har curateret de seneste fire Crafts Collections.
Maison&Objet er en designmesse, der trækker professionelle indkøbere, pressefolk og designinteresserede til fra hele verden. I år har der været der over 70.000 besøgende, og ifølge Danish Crafts kom der mange besøgende til Danish Crafts' stand, deriblandt mere end 200 internationale pressefolk.
Thursday, 1 October 2009
Hvad har montagebyggeriet ikke skabt!?
Bogen Montagebyggeri er en indføring i modul- og montagebyggeriets historie, betydning og brug, skriver bygnet.dk. Forfatteren Henrik Nissen beskriver, hvordan montagebyggeriet kan spores tilbage til Antikkens arkitektur og op gennem tiderne, men at det først fik sit gennembrud, da Europa efter 2. verdenskrig oplevede en massiv boligmangel, som blev løst ved industrialisering af byggeprocessen.
Det mangler dog at blive fortalt, hvordan boligmanglen ellers kunne være blevet afhjulpet. Kunne man have satset på lowcost-byggeri udført af ufaglærte?
Det indre Nørrebro i København blev ryddet for at blive erstattet af montagebyggeri, det vistnok grimmeste i byens historie. Og det skete primært, fordi der var en alliance mellem de dengang DKP-dominerede fagforeninger og de store montagefirmaer (fortsættelse følger ...)
Det mangler dog at blive fortalt, hvordan boligmanglen ellers kunne være blevet afhjulpet. Kunne man have satset på lowcost-byggeri udført af ufaglærte?
Det indre Nørrebro i København blev ryddet for at blive erstattet af montagebyggeri, det vistnok grimmeste i byens historie. Og det skete primært, fordi der var en alliance mellem de dengang DKP-dominerede fagforeninger og de store montagefirmaer (fortsættelse følger ...)
Monday, 7 September 2009
Dansk design måske til Rusland
Interessen for dansk design er stor i den købestærke russiske over- og middelklasse, skriver markedsforing.dk. I november 2008 var en række russiske medier til stede ved en dansk design- og turismeevent i Moskva– et led i indsatsen for Offensiv Global Markedsføring af Danmark, og for tiden har VisitDenmark sammen med partnerne SAS, Wonderful Copenhagen og DFDS – samt Bang & Olufsen, Fritz Hansen, Louis Poulsen og Royal Copenhagen – besøg af russiske journalister. Fra VisitDenmark fortæller international pressemanager Heather Nissen til markedsforing.dk: »Vores markedsføring slår på mange af de samme danske værdier og styrkepositioner som blandt andet. den danske designindustris. Derfor giver det mening, at vi samarbejder om at styrke det danske brand i Rusland.«
»Russerne er meget interesserede i måden, vi har indrettet det danske samfund på med intelligent design og høj livskvalitet. Ved at alliere os med Bang & Olufsen, Fritzt Hansen, Royal Copenhagen og Louis Poulsen skaber vi i turismen en synergi til stærke internationale brands, hvis profiler i forvejen styrker Danmarks image,« siger hun.
VisitDenmark arbejder desuden på at etablere lignende alliancer med bl.a. fødevareerhvervet, danske klimateknologivirksomheder og den danske modeindustri.
»Russerne er meget interesserede i måden, vi har indrettet det danske samfund på med intelligent design og høj livskvalitet. Ved at alliere os med Bang & Olufsen, Fritzt Hansen, Royal Copenhagen og Louis Poulsen skaber vi i turismen en synergi til stærke internationale brands, hvis profiler i forvejen styrker Danmarks image,« siger hun.
VisitDenmark arbejder desuden på at etablere lignende alliancer med bl.a. fødevareerhvervet, danske klimateknologivirksomheder og den danske modeindustri.
Friday, 21 August 2009
Design der forbedrer verden
Index:Award åbner fredag 21. august på Kongens Nytorv i København. Her kan man se 69 projekter, som angiveligt kan være med til at gøre verden til at bedre sted – fx Lais solfanger i miniatureformat. »Den er handy og nem at transportere. Og så giver den lys til en lille pære i op fire timer. Solfangeren kan desuden oplade en mobiltelefon. Og dermed løser den et presserende problem i den del af verden, hvor adgangen til elektricitet langt fra kan følge med mobiltelefonens udbredelse som det centrale kommunikationsværktøj.« Som ibyen.dk beskriver den.
Tuesday, 18 August 2009
Design – og en historie – sælger cykelhjelme
Illustration: KatvigPå mindre end to uger har over 7.000 danskere deltaget i en konkurrence om, hvordan en cykelhjelm kan se ud, skriver berlingske.dk. Og forslagene spænder fra en vandmelon over et pindsvin til et spejlæg.
Konkurrencen er en del af en større cykelhjelmskampagne, som Netto, Trygfonden og Rådet for Større Trafiksikkerhed står bag. Kampagnen gik i gang d. 2. august, hvor de to søstre Mette Krab-Johansen og Rikke Gravengaard fortalte om, hvordan Mette Krab-Johansen for et år siden blev hjerneskadet efter en trafikulykke. Efter ulykken tog søsteren (der er designer)initiativ til en produktion af billige designer-cykelhjelme, der i sidste uge blev revet væk fra hylderne i Netto. Cykelhjelmene er dog tilbage i Netto i uge 40.
Det er designerne Katvig, Molokids, Mads Nørgaard og Jørgen Simonsen, der står bag designet på hjelmene, og konkurrencen, hvor alle kan være med, fortsætter frem til 3. september.
Konkurrencen er en del af en større cykelhjelmskampagne, som Netto, Trygfonden og Rådet for Større Trafiksikkerhed står bag. Kampagnen gik i gang d. 2. august, hvor de to søstre Mette Krab-Johansen og Rikke Gravengaard fortalte om, hvordan Mette Krab-Johansen for et år siden blev hjerneskadet efter en trafikulykke. Efter ulykken tog søsteren (der er designer)initiativ til en produktion af billige designer-cykelhjelme, der i sidste uge blev revet væk fra hylderne i Netto. Cykelhjelmene er dog tilbage i Netto i uge 40.
Det er designerne Katvig, Molokids, Mads Nørgaard og Jørgen Simonsen, der står bag designet på hjelmene, og konkurrencen, hvor alle kan være med, fortsætter frem til 3. september.
Subscribe to:
Posts (Atom)










