Prisen på din bolig

»Hvis man vil have høje boligpriser i et byområde, skal man bygge masser af forskellige forretninger, men helst ikke for mange barer og cafeer. Et attraktivt forretningsliv kan øge boligers værdi med op til 30 %. Og hvis man vil gøre boligerne endnu dyrere, planter man bare en lille park tæt på, så stiger priserne yderligere 10 %« 
Nej, det er ikke en anbefaling fra en ejendomsmægler men fra Miljøministeriet, som i januar 2013 præsenterede et forskningsresultat fra en lang række institutioner og instanser, deriblandt Københavns Kommune og Universitet.
Overraskende er det heller ikke, at trafikstøj forringer boligens værdi, mens nærhed til kysten forøger den. Som Miljøministeriet skriver:

• Boligværdien stiger med 15-30 % inden for 300 m fra kysten.
• Boligværdien falder med 1-4 % for hver bar eller cafe indenfor 100 meter.
• Boligværdien stiger med op mod 4-8 % tæt på en station.
• Boligværdien falder med op til 20 % ved niveauer over 75 dB.

Derimod omhandler forskningen ikke kvaliteterne ved selve boligen, f.eks. indretning og arkitektur. Og den tager heller ikke stilling til, hvordan sociale forhold og 'branding' kan influere på boligpriserne. (Bare sig ordet 'ghetto' eller '2700 NV'!)

Salg af mobilnet giver 6 mio. kr. til arkitektur- og designforskning

En ny aftale om fordeling af de såkaldte UMTS-midler giver 6 mio. kr. i perioden 2010-12. til forskning i arkitektur og design. I første omgang blev der givet 2 mio. kr.
»Arkitektur og design udgør en vigtig ramme for liv og for vækst i Danmark – og dermed også for vores velfærd. De to fagfelter spiller også en væsentlig rolle, når de globale udfordringer på fx klima og miljøområdet skal tackles«, skriver kulturminister Carina Christensen i forbindelse med aftalen.
»Arkitektur og design er desuden udpeget som væsentlige vidensøkonomiske satsningsområder og forskningsfelter. Jeg er sikker på, at denne investering i en øget forskningsindsats vil komme mange gange igen i form af blandt andet fremtidig bæredygtig arkitektur og design.«
UMTS-midlerne er på i alt 552 mio. kr. og stammer fra en auktion i 2001 over licenser til 3G-mobilnettet, og næsten halvdelen bliver da også givet til it- og teleområdet, (ca.250 mio. kr.).

Tema: Skriftdesign og læselighed

Skriften Engel. Foto: sofiebeier.dk

Skriftdesign og læselighed er emnet for en forelæsning på Danmarks Designskole mandag den 16. november 2009 kl. 15.00. Forelæser er Sofie Beier, der i juni 2009 forsvarede sin ph.d.-afhandling om skriftdesign og læselighed ved Royal College of Art, London.
»Jeg forsker i, hvad der gør en skrift nem eller svær at afkode for læserne. Mit arbejde går ud på at finde frem til de bogstavsformer der er lettest at se under ringe læseforhold, og derefter studere vanes magt i forhold til de mere eller mindre almindelige former«, som Sofie Beier udtrykker det.

Tekstiler under forskerlup

En forsvunden tekstilbutik. Foto: JG

»Da vi i 2005 fik ideen til et tekstilforskningscenter spurgte folk, om ikke vi troede, det var for smalt ... men nu vil alle være med i det, som nu anses for meget bredt,« siger forskeren Marie-Louise Nosch til videnskab.dk. Og ifølge hende, blev centeret blev , fordi der indtil for blot 200 år siden fandtes et meget rigt udbud af tekstilord, som vi ikke kender i dag.
»Ordene er forsvundet ud af vores ordforråd sammen med håndværket. I dag bliver næsten alle stoffer jo fremstillet i Asien og Indien,« siger Marie-Louise Nosch.
Hun holder i øvrigt sin tiltrædelsesforelæsning som professor 4. november kl. 16.30. på Center for Tekstilforskning, som netop har fået forlænget sin levetid frem til 2015.

Nyt samspil inden for designforskning

I forskningsprojektet 'Regulering af dagslys i offentligt miljø' indgår forsøg med tekstiler. Her tre forskellige lag materiale i modlys, der skal forene funktionelle, bæredygtige og dekorative aspekter.
Foto: Vibeke Riisberg

Designskolen Kolding har fået ny forskningsleder, Poul Rind Christensen, og han vil styrke »... samspillet mellem forskningens analytiske tilgang til ny viden og den kunstneriske udviklingsvirksomheds eksperimenterende undersøgelse af verden«. For det er i dette spændingsfelt, at man skal de centrale dele af designforskningen, mener han.
Som eksempel nævner Poul Rind Christensen tekstilområdet, der er et af forskningsfelterne på Designskolen Kolding. som han udtrykker det til netmagasinet Mind Design:
»Eksperimenter med forskellige tekstilers påvirkning af lysforholdene i et rum giver viden om tekstilernes lysrefleksioner. Forskerne analyserer denne viden systematisk, sammenholder analyseresultaterne med forskningens viden om fænomenet lys og kan herefter tilbyde et kvalificeret afsæt for nye eksperimenter. Dermed får vi den vekselvirkning mellem forskning og praksis, der er særegen for designforskningen.«