Showing posts with label branding. Show all posts
Showing posts with label branding. Show all posts

Monday, 27 February 2012

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx og x

På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har ledelsen besluttet at afskaffe de fleste af de mange x’er, der findes på skolens hjemmeside, visitkort, mailsignaturer og skilte, skriver journalisten.dk. F.eks. har der været mere end 300 x'er på skolens hjemmeside www.dmjx.dk.
Ifølge journalisten.dk blev x'erne indført under store protester fra medarbejderne i 2008. Nu fjernes de fleste, fordi de gør mere skade end gavn, fortæller skolens rektor Jens Otto Kjær Hansen. »Udlændinge kan for eksempel være i tvivl om, hvad bogstaverne betyder, og hvordan de skal forstås,« siger han.
Jens Otto Kjær Hansen fortæller, at x'erne indført for at få opmærksomhed og skabe et samlingspunkt i fusionen af de to uddannelsessteder i Aarhus og København. »Nu hvor vi er tre-fire år inde i fusionen, vil vi gerne lave en forenkling.« 
På spørgsmålet om det var en fejl at indføre x'erne, svarer Jens Otto Kjær Hansen: »Når man laver en grafisk løsning, vil der altid være forskellige meninger. Dengang satte vi et velestimeret bureau til at lave noget, vi skulle bruge her og nu. Det var et velovervejet taktisk træk. Når jeg siger, at x'erne har gjort deres pligt, mener jeg det seriøst. Det var en velovervejet kommunikation, der gav en masse opmærksomhed. Så selv om det var ret dyrt at få lavet, har det været alle pengene værd i opmærksomhed.« Måske på grund af prisen dengang, er det denne gang DMJX' egne designere som skal stå for det nye design næsten uden x'er.
Som et kuriosum fortæller en af underviserne, Jan Dyberg : »Når jeg sendte mails med min autosignatur, skulle jeg ofte bruge tre-fire mails på efterfølgende at forklare, at det var seriøst ment, at der var en masse X'er foran mit navn og telefonnummer. Det blev jeg lidt træt af,« siger Jan Dyberg. Og han forklarer til journalisten.dk, at mange medarbejdere på egen hånd lavede deres egen mailsignatur eller lod være med at bruge deres officielle visitkort, fordi det skabte for meget forvirring.

Friday, 2 December 2011

Arkitektur skaber værdi


Fra kantinen hos Aller. Foto: CopenhagenX

Arkitektur spiller en vigtig rolle i virksomheders værdiskabelse. Og virksomhederne kan bruges arkitekturens muligheder i fx brandingstrategi. Det er Rune Thorbjørn Clausens påstand i hans ph.d. grad »Værdifuld arkitektur« på Copenhagen Business School (CBS). Rune Thorbjørn Clausen har brugt Allers nye byggeri i Sydhavnen som case, og det centrale argument i afhandlingen er, at bygningens værdi ikke skal findes i et enkelt aspekt, men nærmere i en serie af mange forskellige handlinger, som både medarbejdere, gæster og samarbejdspartnere kan skabe indenfor bygningens muligheder.
Det er bygningens evne til at spille mange og forskellige roller simulant, der skaber de værdifulde effekter, er Rune hovedkonklusion.

Tuesday, 18 August 2009

Hvordan man får designsucces i Asien

Asien er et af verdens mest attraktive markeder for globale brands, skriver Berlingske Tidende, i sin Business-sektion. Den asiatiske forbruger er nemlig vild med alt fra Vesten, men de kommende 10-15 år vil de store, etablerede vestlige brands få konkurrence fra asiatiske brands ifølge »brand-rådgiver« Martin Roll. Han foreslår i avisen, at brands der ønsker at slå igennem i Asien at gøre følgende fire ting:
1. Tilpasser deres brands og produkter til lokale behov, uden at det går ud over kernen i brandet. P&G har eksempelvis skabt små pakninger med vaskepulver, så det er til at betale i Kina.
2. Vær kulturel sensitiv. Asiatiske forbrugere er følsomme over brud på egen kultur.
3. Byg lokale partnerskaber. Vejen til succes og salg går via lokale partnere.
4. Bliv en del af det lokale samfund. CSR, miljøprojekter og udviklingsprogrammer er vejen til lokal forandring og opbygning af troværdighed.