Showing posts with label energibesparelse. Show all posts
Showing posts with label energibesparelse. Show all posts

Wednesday, 18 January 2012

Et klimareguleret hus


Der mangler et klimavenlig haveanlæg, men ellers er huset fuld af tekniske finesser. Foto: Teknologisk Institut
Familien Bak, to voksne og to børn har prøvet at bo i Teknologisk Instituts lavenergihus, og har angiveligt kun gode erfaringer, skriver bygnet.dk, om perioden med en forsøgsfamilie, der er flyttet tilbage til deres eget hus.
Indeklimaet styres af intelligent teknologi, så det opleves som behageligt og måske også sundt, for den yngste i familien har ikke været ramt af forkølelse og feber, som hun ellers plejer. Teknologien holder temperaturen konstant ved at regulere ventilationsvinduer og persienner. Systemet har en energisparefunktion, der automatisk sænker temperaturen i huset til 19 grader, hvis husets bevægelsessensorer registrerer, at det er mennesketomt. Systemet har også en såkaldt komfortfunktion, der automatisk kan holde temperaturen på f.eks. 22 grader. Derudover kunne familien selv regulere indeklimaet med en app på iPad.

Monday, 2 March 2009

Lavt energiforbrug vil ændre byen

Huse står for 40 % af Danmarks energiforbrug, og derfor vil en radikal reduktion af energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse kunne nedsætte CO2-udledningen betydeligt, skriver Realdania. »Men det vil i mange tilfælde kræve ydre tiltag, der ændrer facaderne på et stort antal bygninger«, som Realdania og Grundejernes Investeringsfond skriver i meddelelsen om deres fælles initiativ Renovering 2010, og derfor udskriver de mandag 2. marts idékonkurrencen 'Byens Nye Ansigter', en konkurrence som studerende på landets bygningskonstruktør-, arkitekt- og ingeniøruddannelser kan deltage i.
De studerende opfordres til komme med bud på de store udfordringer, »... der ligger i, på den ene side at tage hensyn til den danske bygningskultur, og på den anden side at udfordre bygningskulturen med nye spændende byggetekniske og arkitektoniske løsninger, som sikrer et væsentligt lavere energiforbrug i den eksisterende bygningsmasse.«
Læs mere om idékonkurrencen og om Renovering 2010.

Thursday, 29 January 2009

Når kontorhuset bliver solbagt

Princippet bag microshade.

Kontorhuse bliver stadig bygget som glashuse, selvom det giver store problemer med indeklimaet og energiforbruget, fx når solen står direkte på.

Microshade er betegnelsen for en usynlig lamelstruktur i vinduer som kan afvise solvarme uden at forhindre udsyn. Og i fx kontorbygninger med store udgifter til afkøling, kan det betyde lavere energiforbrug.

Energistyrelsens Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations program (EUDP) har støttet udviklingen af produktet med fire millioner kr. Og de penge gik til et samarbejde mellem teknologivirksomheden Photosolar, arkitektfirmaet 3XN, den tyske vinduesproducent Büfa og konsulentfirmaet 1st Mile.