Selvreparende objekter

Ballonbroen med selvreparende egenskaber. Foto: videnskab.dk

Bionik handler om hvordan mennesket lærer af naturen inden for teknologi og design. Kunstneren og opfinderen m.m. Leonardo da Vinci efterlignede fx fugle, da han for 500 år siden tegnede sine skitser til flyvemaskiner, skriver videnskab.dk. Torben Lenau, lektor ved DTU Management på Danmarks Tekniske Universitet, er en af landets førende bionik-forskere, og han har samlet ti af de bedste eksempler på, hvordan opfindere nu om dage lader sig inspirere af naturen til at skabe højteknologiske løsninger.

Et af hans eksempler er selvhelende lianer, som de har inspireret til en broløsning i den franske alpeby Lanslevillard. Her kan skiløbere krydse over en flod på en 52 meter lang bro, som  holdes op af en stor ballon. Om linanerne forklarer Torben Lenau: »På indersiden af lianen er der nogle væskebærende lag. I lianens væsker er der nogle partikler, som sætter sig i såret og lukker det. Lidt ligesom når vi danner sår – den gør det bare hurtigere. På samme måde er der en halvflydende belægning på indersiden af ballonen, så evt. huller repareres automatisk. Det må også kunne bruges i cykelslanger.

Sarien kan beskytte mod kolera

Foto: Life

Kvinders sari kan beskytte mod kolera i områder ramt af oversvømmelser, skriver Life, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Sarien, som bliver båret af de fleste landsbykvinder i Asien, kan nemlig filtrere forurenet vand, så det nærmest er fri for kolerabakterier.
Sariens stof skal foldes 4-8 gange og bruges som en finmasket si. »Normalt vil mikroskopiske bakterier let strømme gennem tyndt bomuldsstof, men kolerabakterier lever på bestemte typer af plankton, bl.a blågrønalger, som er større end bakterier og de vil nemt kunne sætte sig fast på sådan noget stof. Derfor kan man fjerne helt op til 99 procent af kolerabakterierne«, siger Anders Dalsgaard, professor ved Life.
Helst skal man dog bruge en forvasket og brugt sari, hvor fibrene er flosset og dermed mere effektivt kan fange mikroorganismer. De ideelle 4-8 foldninger skaber et ultratæt filter med mikroskopiske mellemrum som fanger selv de mindste plankton. Efter en filtrering er der ikke brug for at sprøjte sarien med giftige eller dyre desinfektionsmidler, stoffet skal blot tørres et par timer i solen, så er det bakteriefrit og kan anvendes igen.

Intelligent materiale responderer

Intelligente materialer bruges over alt, uden at man bemærker den komplicerede fysik og proces- og materialeteknologi, der ligger bag, skriver Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV). Og det præsenterer ATV på et møde 25. maj  i Sønderborg.
"Intelligente materialer kaldes også for smarte eller responsive materialer, fordi de reagerer på deres omgivelser. Egenskaberne, for eksempel form, stivhed eller viskositet, kan ændres som et forudsigeligt og kontrollerbart resultat af påvirkning fra omgivelserne. Et eksempel på et egenskabsændrende materiale er det såkaldte shape memory alloy, hvor formen ændres som følge af opvarmning. Andre materialer kan anvendes til sensorer og aktuatorer, fordi de har evnen til at opsamle energi fra deres omgivelser."