Designpolitikken i Danmark er ifølge Lars Hedebo Olsen næsten ikke-eksisterende. Synspunktet kan læses i Politiken 27.2. 2013 og kan ses i uddrag på danishcrafts.dk
Lars Hedebo mener bl.a. at politikerne »... med lukningen af  lukningen af Center for Designforskning, nedturen for Dansk Design Center og ophævelsen af Danish Crafts som en selvstændig platform sender politikerne et klart signal til unge designere, kunsthåndværkere og til omverdenen: Vi tager ikke dansk design seriøst længere.«
Så meget desto mere er der brug for et alternativ fra de organisationer som repræsenterer designerne, fx Danske Designere, Arkitektforbundet og Visuelt Forum under Dansk Journalisforbund.

Til fremme af designdanmark

Fonden til Markedsføring af Danmark vil have Dansk Design og Arkitektur Konsortium (DKAD) til at fremme visionen om Danmark som et førende designsamfund. Blandt konsortiets første opgaver er at sikre et dansk partnerskab med Hongkong Business of Design Weeki 2012. Det skriver
Erhvervs- og Vækstministeriet 

DKAD er et samarbejde mellem Danmarks Designskole, Kunstakademiets Arkitektskole, Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding, og det blev etableret i. juli 2006 på grundlag af en bevilling fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Oprindelig var formålet at udvikle forskeruddannelserne inden for arkitektur og design i Danmark og medvirke til at sikre en høj kvalitet af uddannelserne. »Konsortiet søsætter aktiviteter, der skal fremme ph.d.-miljøets dialog om, hvad det indebærer at forske i spændingsfeltet mellem videnskab og kunstnerisk udviklingsarbejde«, som det hed dengang.

Et 'powerhouse' for designere

»Dansk Design Center skal være et powerhouse, hvor designere hænger ud og virksomhedsledere finder inspiration«. Sådan fortæller Nille Juul-Sørensen, den nye direktør for Dansk Design Center (DDC). Og det er en tydelig vægtforskydning i forhold til tidligere, hvor centret fortrinsvis var orienteret mod virksomhederne.

Han er lægger også vægten anderledes i forhold til Danmarks officielle designpolitik, når han erklærer at det er vigtigt, »... at Danmark er kendt som et designsamfund og ikke en designnation. Man kan betale sig til at blive en designnation, men at være et designsamfund kræver, at man som land har en designhistorie og -tradition. Og det har vi i Danmark.«. Hvis det skal opfyldes, skal den nye regering målrette sin designpolitik bredere end den officielle designpolitik lægger op til.

Designmuligheder med ny regering

Den nye regering kan få betydning for en del ændringer i både design-  og arkitekturpolitikken. Godt nok er fx kulturpolitikken kun nødtørftigt beskrevet i regeringsgrundlaget. I teksten om kulturpolitik er overskrifterne 'internationalisering, økonomisk vækst og demokrati', men de kreative industrier – hvor arkitektur og design en vigtig del – anses som en økonomisk vækstfaktor.

Arkitekturens ministerium, By-, bolig- og landdistriktsministeriet vil nok fokusere på den almene boligsektor og på udkantsdanmark. Ministeriet fungerede i forskellige kombinationer fra 1947 til 2001 hvor det blev nedlagt af VK-regeringen i 2001, og de forskellige områder flyttet til andre ministerier. Hvad den nye minister, Carsten Hansen, helt præcist skal rumme i sit ministerium er endnu uvist, men det ser ud til at en del af området lægges over til Martin Lidegaardi hans klima, energi- og bygningsministerium.

I designmæssig sammenhæng bliver det nye Børne- og ungeministerium rigtigt interessant. Dels bliver alle børn samlet under ministeriet, så man kan begynde med designundervisning meget tidligt, dels skal der lægges vægt på kreativitet. Den nye minister, Christine Antorini, har nemlig erklæret, at de praktiske og kreative fag skal prioriteres højt. Som der står på hendes blog: »Undervisningen vil veksle på tværs hele dagen mellem skolen og SFO’en i helhedsskoler med leg, læring, idræt og praktiske fag tæt sammen med boglige fag som dansk, matematik og naturfag.« Og eleverne bliver digitale fra starten. Desuden skal alle elever have et »… et digitalt pennalhus. Det kan være en lille bærbar PC, hvor alle værktøjer ligger som software. Det er ikke bare notesblokken og regnearket, der er blevet digitalt. De får adgang til hele verden og et internationalt løft af folkeskolen. Med venskabsklasser over internettet uafhængig af tid og rum og med sprog og kulturundervisning.« (fortsættes naturligvis …).

Man skal fremme børns fornemmelse for arkitektur og design

Læringsprocesser i arkitektur og design træner børn i kreativitet og innovativ tænkning, mener man i den nye Landsforeningen arkitektur og design for børn og unge (AD/BU), som blev stiftet i januar 2011. I oktober 2011 udsendte bestyrelsen sit første nyhedsbrev, hvor man bl.a. fortæller at navnet er ændret til 'Børn, Rum, Form'.
Siden den stiftende generalforsamling i januar har bestyrelsen desuden arbejdet på at klarlægge rammerne for foreningen som indtil videre bor i Arkitektforeningen, hvor formanden for 'Børn, Rum, Form', Jane Sandberg, er ansat som direktør.

Input til regeringens Visionsudvalg Design 2020

De kalder sig selv den kreative branche, og de er gået sammen om at sende deres designpolitiske anbefalinger til regeringen. I april var Danske Designere initiativtager til en workshop med deltagere fra Danske Kunsthåndværkere, Danish Design Association, Akademisk Arkitektforening, Danish Fashion Institute, Dansk Mode & Textil, Arkitektforbundet og Danske Designere. Her diskuterede man de fælles udfordringer, som branchen står overfor. Diskussionerne resulterede i et samlet udspil med en lang række designpolitiske anbefalinger til regeringens Visionsudvalg Design 2020. Anbefalingerne omfatter følgende punkter:

• Styrkelse af designuddannelserne.
• Koordinering af indsatsen på forsknings- og uddannelsesområdet.
• Arkitektur, design og kunsthåndværk skal ind i skolen fra de første klasser.
• Betydelig styrkelse af efter- og videreuddannelsesfeltet.
• En mere innovativ strategi for internationalisering af designområdet.
• Samlet strategi for udslusning af nyuddannede designere.
• Der skal skabes et velfungerende arbejdsmarked for designere.

Designpolitik skal føre Danmark ud af krisen

Nyt udspil til en national designstrategi er ikke et partipolitisk initiativ, siger de radikale ifølge Politiken. Det er en måde at få Danmark ud af krisen på. Danmark har en lang tradition for design, som skal aktiveres for at sikre, at Danmark også i fremtiden har det økonomiske råderum, der skal til for at opretholde det samfund, vi lever i. »Vi skal bringe den tradition videre, så vi kan skabe arbejde og sikre os for fremtiden«, siger Morten Østergaard , erhvervsordfører for de radikale , der har lavet et udspil til en national designstrategi i samarbejde med en række store virksomheder, bl.a. Cisco.
Strategien støtter sig på følgende områder.
- En styrket designuddannelse med øget fokus på forskning i design, hvor et nyt institut for designforskning skal være hovedmotor,
- Større fokus på internationalt samarbejde, hvor Danmark skal bygge ' designambassader' rundt om i verdens teknologiske brændpunkter, som præsenterer, hvad Danmark designmæssigt har at byde på rent designmæssigt. Det skal også hjælpe med at tiltrække udenlandske innovationsvirksomheder til at slå sig ned i Danmark.
- Herudover skal den offentlige sektor til at fokusere på design. Ikke tænkt på den måde, at alle hospitalerne skal til at have syverstole stående i venteværelserne og rustfrit stål over det hele, men designprocessen skal tænkes ind i den måde det offentlige arbejder på.
Indtil videre har partiet dog ikke markeret den nye politik.

Ikke flere guldstole

Den er grim, gammeldags og umagelig, guldstolen, som bl.a. bruges ved store middage på Christiansborg Slot. Så grim er den, at snedkermester Ejnar Pedersen tog initiativ til en konkurrence om en ny stol, der kan præsentere Danmark som designnation : Ialt kom der 90 forslag, og dem kan se i BC Design Center fra mandag 17. januar 2011 kl. 14.30, hvor udstillingen åbner og frem til 4. februar.
Til åbningen vil arkitekt MAA Knud Holscher og arkitekt MAA Kasper Salto fra dommerkomiteen sige et par ord om konkurrencen.

De to vindere med deres stol. De Gier til venstre. Foto: Kunstakademiets Arkitektskolen

Vinderen af idékonkurrencen om den nye stol til det officielle Danmark er tegnet af lektor, arkitekt MAA Nicolai de Gier og professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, begge fra Kunstakademiets Arkitektskole. Med førstepræmien følger 100.000 kr. Vinderstolen er en moderne udgave af den verdenskendte wienerstol, og den er blevet til i samarbejde med tekstildesignerne Else Kallesøe og Jacob Bille fra Danmarks Designskole.

Designere skal både dyrke videnskab, tradition og håndværk

Oplevelsesdesign: En nektarjæger i aktion. Foto: Eksperimentarium

De danske designere er nødt til at blive endnu bedre i takt med, at virksomheder i Østen bevæger sig væk fra at være rene produktionsvirksomheder til selv at udvikle design og skabe deres egne brands, siger professor Tore Kristensen fra Copenhagen Business School til netmagasinet Mind Design.
»Vi skal finde ud af, hvordan vi kan bruge forskningen til at lave endnu bedre design - for eksempel ved at gennemføre videnskabelige undersøgelser af, hvordan vi sanser og føler i forhold til design. Vi skal tænke, at design er et tværfagligt anliggende, og vi skal bruge alle vores mange kompetencer på nye måder. Vi er så småt begyndt på det, men der er lang vej endnu,« siger han. Og han mener desuden, at Danmark skal dyrke de nye former for design og satse meget mere på for eksempel design af strategier og processer, designtænkning og oplevelsesdesign for på den måde at imødegå kinesernes fremfærd.
Gode eksempler på oplevelsesdesign er ifølge Tore Kristensen både Experimentarium, Lego og Noma.
Danske designere skal dog også bevare den danske designtradition og dyrke det gode håndværk i designet. Det sidste lyder som en voldsom opgave, da der traditionelt er en modsætning mellem aktiv udøvelse af et fag og forskning i det.

Arkitektur- og designpolitik i Århus – måske med eget hus

Arkitektskolen i Århus skal måske huse AND. Foto: Arkitektskolen

I Århus arbejder kommunen på at bygge et arkitektur- og designhus med navnet AND – der står for 'Arkitektur, Ny teknologi og Design' (Kan man virkelig kalde et seriøst sted for 'and'?). Huset skal angiveligt styrke byens position inden for design og arkitektur. Og i samme omgang skal byrådet vedtage en arkitekturpolitik – hvor man bl.a. vil komme med forslag til bæredygtig arkitektur og hvordan ældre huse kan efterisoleres med respekt for arkitekturen.

Salg af mobilnet giver 6 mio. kr. til arkitektur- og designforskning

En ny aftale om fordeling af de såkaldte UMTS-midler giver 6 mio. kr. i perioden 2010-12. til forskning i arkitektur og design. I første omgang blev der givet 2 mio. kr.
»Arkitektur og design udgør en vigtig ramme for liv og for vækst i Danmark – og dermed også for vores velfærd. De to fagfelter spiller også en væsentlig rolle, når de globale udfordringer på fx klima og miljøområdet skal tackles«, skriver kulturminister Carina Christensen i forbindelse med aftalen.
»Arkitektur og design er desuden udpeget som væsentlige vidensøkonomiske satsningsområder og forskningsfelter. Jeg er sikker på, at denne investering i en øget forskningsindsats vil komme mange gange igen i form af blandt andet fremtidig bæredygtig arkitektur og design.«
UMTS-midlerne er på i alt 552 mio. kr. og stammer fra en auktion i 2001 over licenser til 3G-mobilnettet, og næsten halvdelen bliver da også givet til it- og teleområdet, (ca.250 mio. kr.).

Designkopier hærger (fortsættes ...)

Under overskriften »Kopister gør kulturarven tilgængelig for folket« beskriver Randers Amtsavis' netudgave, hvordan firmaet Design Democracy importerer kopier af danske designklassikere fra Kina til England og sælger dem helt lovligt til private forbrugere i Danmark – for en brøkdel af originalens pris. Fx bliver Arne Jacobsens Svanen solgt for en fjerdedel af de ca. 37.000 kr. den koster i butikkerne.
»De danske møbelklassikere er en del af vores kulturarv, hedder det sig. Men det er de færreste, der har råd til at købe dem. Vi gør dem tilgængelige for nogle flere,« siger Peter Bräuner fra firmaet Design Democracy til avisen.
I England er et designprodukt højst beskyttet i 25 år efter fremkomsten, i modsætning til de danske rettigheder, som gælder 70 år efter designerens død.
Rettighederne til mange af de kopierede møbelklassikere forvaltes af Fritz Hansen, og til avisen siger Ann Yoo Porsild Lynard fra fimaet, at kopifirmaerne ikke de stjæler omsætning fra Fritz Hansen i større stil.
»Mange af de folk, som køber kopierne, ville formentlig aldrig købe originalerne. Men det udvander vores brand, at det går hen og bliver hvermandseje,« understreger hun dog.

3 mio. til designforskning

»Forskning i design er en vigtig motor for innovation og udvikling af danske virksomheder og det danske samfund.« Og derfor bevilger Kulturministeriet 3 mio. kr. til Center for Designforskning, skriver ministeriet. Bevillingen skal angiveligt vær emed til at kvalitetsudvikle de danske designuddannelser og dermed forbedre Danmarks konkurrenceevne. Bevillingen skal bl.a. finansiere et forskningsprojekt, der handler om at udvikle muligheder for at bruge designværktøjer i praksis – f.eks. til at styrke dialogen mellem designere og brugere. Et andet eksempel er projektet ‘Skrift og identitet’, der fokuserer på, hvordan skrifttyper bidrager til at udvikle virksomheders og organisationers identiteter.

Slipper Dansk Design Center designerhvervet?

I 2009 skal der ske en »strategisk justering« af Dansk Design Centers aktiviteter, som man kan læse i en meddelse fra Dansk Design Center (DDC):
»Dansk Design Centers formål bliver primært at servicere erhvervslivet med det formål at understøtte og udvikle danske virksomheders designanvendelse«, som det hedder fra DDC i forbindelse med nedlæggelse af en antal stillinger og oprettelse af andre.
»Dansk Design Centers fokus bliver fremadrettet at imødekomme erhvervslivets behov for vejledning om anvendelse af design i forbindelse med innovationsprocesser og forretningsudvikling. Dialogen med erhvervslivet vil endvidere belyse det faktum, at der gennem brug af designkompetencer kan spares produktionsomkostninger. ...«, som DDC's adm. direktør Christian Scherfig udtrykker det.
Det må også betyde en nedgang i den bredere anlagt designinformation – som så må ligge et andet sted. DDC er udnævnt til nationalt videncenter for design, og selvom centeret skal betjene erhvervslivet, skal det også være »... sparringspartner for designerhvervet [...] og interesserede institutioner«. Som der står i regeringens designpolitik.